Skak i Nordbyen

30-08-2012

Her i efteråret er der mange forskellige arrangementer i Nordbyen, der involverer skak. Bysekretariatet har nemlig indgået samarbejde med Dansk Skoleskak.

Samtidig med at en del af skolerne starter skoleskak for deres elever på forskellige klassetrin, er der forskellige arrangementer i Nordbyen:

Skakklub - hver torsdag
Fra torsdag den 6. september begynder Skakklubben i Parkcafeen fra kl. 15.00-16.00. Fremover vil der være Skakklub i Parkcafeen hver torsdag. Skakklubben er et samarbejde med Dansk Skoleskak. Arrangementet er gratis for alle. Har du spørgsmål ring eller skriv til Mikkel Nørgaard på telefon 2984 9874 eller mail til mikkel@skoleskak.dk

 Gratis skaktrænerkurser - både for unge og voksne
Dansk Skoleskak arrangerer kurser for unge og voksne med henblik på, at deltagerne fortsætter som frivillige i Parkcafeens Skakklub efterfølgende. Kurserne kræver intet kendskab til skak/skoleskak på forhånd. Tilmelding til Mikkel Nørgaard, mikkel@skoleskak.dk, telefon 2984 9874.

- Hjælpetrænerkursus den 22.-23. september i Sorø for dig mellem 12-18 år. Inkl. overnatning, forplejning og deltagerbevis.
- Skoleskaklæreruddannelsen den 22.-23. oktober i Århus for voksne (+18 år). Inkl. fuld forplejning og deltagerbevis.

Forældreskakaften i Beboerhuset
Torsdag den 27. september kl. 17.00-19.00 er der et forældrearrangement med Dansk Skoleskak i Beboerhuset, Flyvervej 1, inkl. spisning.
Programmet er: Velkomst og introduktion til skoleskakprojektet i Randers. Hvad får børn og unge ud af at spille skak i skolen? Lynkursus i skakreglerne og børn og voksne spiller mod hinanden. Der afsluttes med spisning – hakkebøf med bløde løg, agurkesalat, sovs og kartofler. Tilmelding til Mikkel Nørgaard, mikkel@skoleskak.dk, telefon 2984 9874, senest onsdag den 19. september.

Skak for seniorer (+55 år)
Hver torsdag kl. 14.00-15.00 i Parkcafeen, Flyvervej 5, fra oktobermåned. Kom til introdag torsdag den 27. september kl. 13.30-15.00. Der serveres kaffe og kage til deltagerne.

                                                                           

 

Weltklasse!