Nyhedsbrevet for decembermåned er udkommet

02-12-2013

Nyhedsbrev - December 2013

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for decembermåned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, vi tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen og se en ugekalender over de faste aktiviteter.

Julegaveværksteder
Kom og lav julegaver til familien og vennerne. Der er mange forskellige ting at lave. Det er for skolebørn - hvis mindre børn vil deltage skal der være en voksen med.
Tirsdag den 10. december kl. 14-17 i Vangdalen, onsdag den 18. og torsdag den 19. december kl 14-16.30 i Parkcafeen.
Det er gratis at deltage, men der er tilmelding på sms til Mia på 4214 8607.

 

 

Kaffe på kanden i Vangdalen
Fredage kl. 12-13 er der åben café i Ved Byskellet 3-5, kld. for alle voksne, der er hjemme om dagen. Der er mulighed for socialt samvær og for at møde nogle af de boligsociale medarbejdere. Der er kaffe og te på kanden, så inviter din nabo med til fredagshygge. Du er velkommen til at tage dit håndarbejde med, men er også velkommen uden!
 
Økonomisk rådgivning
Onsdag den 4. december kl. 12.30-15.30 sidder Pia og Jeanette fra BRF Kredit klar til at rådgive omkring økonomi. Kontakt Claire på 4214 8608 for at aftale tid og få at vide, hvad du skal medbringe til mødet. Claire har også afsat tid hver onsdag, hvor du kan få hjælp til at overskue din økonomi.
 
 

 
Jule-fællesspisning i Parkcafeen
Torsdag den 12. december kl. 16.30-ca. 19 er der fællesspisning i Parkcafeen. Menuen står på and med brune og hvide kartofler, sovs og rødkål. Bagefter er der buffet med juledesserter fra forskellige lande.
Kl.16.30: Nordbyens Kor synger
Kl. 17.00: Vi spiser lækker julemad samt internationale desserter.
Kl. ca. 18: Vi leger pakkeleg: Medbring en gave til en værdi af maks. 15 kr. (må også være hjemmelavet) og tag gerne nissehusen på!
Det koster 25 kr pr. voksen og 15 kr pr. barn at deltage i fællesspisningen. Billetter købes i Parkcafeen i åbningstiden.
 
 
 
Fællesspisning i Vangdalen
Der er fællesspisning i Vangdalen umiddelbart efter julegaveværkstedet tirsdag den 10. december kl. 17.30-19.30. På menuen er der kylling i tacosauce med pasta og det koster 25 kr pr. voksen og 15 kr pr. barn. Der er tilmelding inden den 3. december hos Stefan på 4214 8603 eller shg@msbolig.dk og sig til hvis du har lyst til at bage en kage til dessert.
 

Skakklub
Skakklubben har holdt flyttedag og holder nu til på Husarvej 20, kld. Det er hver torsdag kl. 15.15-16.15 du kan være med til et spil skak eller to, og alle er velkomne.
 
Brug låget - indsamling til Red Barnet
Red Barnet arbejder med flere projekter rettet mod børns ret til et godt børneliv. Red Barnet i Randers arbejder bl.a. med Fri for mobberi-projekt på skolerne, to familieoplevelsesklubber for udsatte familier og der arbejdes på at oprette en madklub for enlige fædre og deres børn. Der er opstået en ny idé til indsamling af penge: Nemlig indsamling af skruelåg fra mejeriprodukter og lignende. Red Barnet får 5 øre pr. låg, som bliver genbrugt som et nyt plastprodukt. Så du kan være miljøvenlig og samtidig støtte et godt formål. Der er opstillet en kasse i indgangspartiet til Parkcafeen, hvor du kan aflevere dine låg.
 
Kurdiskundervisning
Dunya, der er uddannet lærer fra Kurdistan og pædagog fra Danmark, har startet et lille kurdiskhold i lokalerne på Husarvej 20, kld. hver lørdag kl. 15-17. Indtil videre er deltagerne børn med kurdisk baggrund, men alle, der har interesse for den kurdiske kultur er velkomne.
Nålefilt
Hver torsdag kl. 9.30-11.30 har du mulighed for at være med til nålefilt i Bysekretariatets stue. Det er både til nybegyndere og øvede og vi laver bamser, hårpynt og hvad vi ellers finder på. Det koster kun 5 kr pr. gang at deltage - for materialer. Der er ingen tilmelding, bare mød op og se om det er noget for dig - vi har kaffe på kanden!
Hvis du har lyst til at vide mere kan du kontakte underviser Mette Højer over facebook eller Sonja på 4214 8604.

 

 

 
Adventureklub i Vangdalen laver madklub
De frivillige unge fra Ungdommens Røde Kors starter en madklub for børn i Vangdalen. Klubben mødes hver torsdag kl. 15.30-17.30 i lokalerne Ved Byskellet 3-5, kld. Da der kun er plads til 10 børn pr. gang kræver det tilmelding at deltage. Du kan tilmelde dig på klubdage om torsdagen eller senest søndagen før på facebook (forældre er også velkommen til at blive venner med os).
Klubben vil bestræbe sig på at lave sund og varieret mad, som børnene har lyst til at smage. Vi påtænker at maden udgør børnenes aftensmad.
 
Du kan også kontakte Stefan på 4214 8603, hvis du vil vide mere.
Babycaféerne
Hver mandag kl. 10-12 er der babycafé i Vangdalen for alle småbørnsforældre. Det foregår i Ved Byskellet 3-5, kld. (indgang fra altansiden). Hver anden mandag vil du kunne møde områdets sundhedsplejerske Hanne Ryberg i babycaféen. De andre dage er en eller flere af de boligsociale medarbejdere til stede.
Har du spørgsmål kan du kontakte Stefan på 4214 8603 eller shg@msbolig.dk
 
Hver tirsdag kl. 9.30-11.30 er der babycafé på Husarvej 20, kld. Der er en sundhedsplejerske til stede hver tirsdag og en eller flere boligsociale medarbejdere. Kontakt Mia for flere oplysninger på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk
 
Temaformiddage i babycafé
I forbindelse med babycafé er der arrangeret en række temaformiddage for småbørnsfamilier. I novembermåned ser programmet sådan ud:
 
10. december kl. 10-11.30: Førstehjælp til småbørn (max 12 deltagere; tilmelding pr. sms til 4214 8607). AOF underviser i førstehjælp for småbørn og medbringer dukker som der øves på.
17. december kl. 10-10.30: Instruktion i babymassage. Har du lyst til at lære at give dit barn massage? Så mød op og vær med til instruktion sammen med dit barn. I dag når vi arme, bryst og mave.
 
Samtidig med undervisningen er der mulighed for at deltage i almindelig babycafé, hvor sundhedsplejerskerne er til stede.
Stress og trivsel - workshop
I samarbejde med Randers Sundhedscenter tilbyder Bysekretariatet en workshop om stress og trivsel. Workshoppen vil give viden og stress og trivsel, koblet med psykomotoriske øvelser i stilhed og bevægelse for krop og sind. Med dig får du selvhjælpsøvelser til brug i hverdagen.
Det foregår torsdag den 12. december kl. 13-15 i Parkcafeen. Det er gratis at deltage, men der er begrænset antal pladser og du kan tilmelde dig hos Mia på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk.
 
 
Madtilbud i Parkcafeen
I Parkcafeen kan du købe sund og lækker mad til yderst rimelige priser lavet af elever fra Randers Produktionshøjskole.
Se en opdateret menuplan for Parkcafeen her
 
Priser:
En kop kaffe/te 1 kr /kakao 2 kr
Morgenbuffet: 6 kr
Brunch (kun fredag): 30 kr
En skål fra salatbar: 15 kr
Frokost/aften: Dagens ret 25 kr - ekstra kød 10 kr, ekstra kartofler/sauce 5 kr - børn ½ pris
11 madbilletter: 250 kr

Serveringstider:
mandag-torsdag: 08.30-10 for morgenmad,11.30-12.30 for frokost og 17-18.30 for aftensmad
fredag: 9-11 brunch

Åbningstider
Mandag-torsdag: 8.30-13 og 15-19
Fredag: 9-12
I åbningstiden kan du læse dagens gratisavis, få en snak med andre beboere, tage et spil billiard eller bordfodbold.
Onsdag formiddag er der hyggecafé med socialt samvær i højsædet - se mere på facebook
 
Juleferielukket fra og med 23. december til og med 5. januar.
 
 
Forældrearrangement: Uddannelse betaler sig
Der er mange veje til en uddannelse efter 9. eller 10. klasse, og det kan være svært for forældre at vejlede sine børn til at vælge vej, hvis man ikke selv kender uddannelsessystemet. Nu har du muligheden for at få lidt mere viden om de forskellige uddannelsesmuligheder, når vejlederne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning tirsdag den 3. december kl. 16-17 vil fortælle om hvordan du kan støtte dit barn, om hvad, der er vigtigt at vide om uddannelse og om hvordan unge kommer videre med uddannelse. Det foregår i Parkcafeen og der er ingen tilmelding.
Husk at du hver tirsdag kl 15-17 kan træffe vejlederne fra UU på Flyvervej 5!
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Stefan på 4214 8603, på shg@msbolig.dk eller på facebook.

 

Lektiehjælp
Bygger´n: Der er lektiehjælp ved lærere på Bygger´n hver tirsdag og torsdag kl. 14-16.30 for børn i folkeskolealderen.

Voksne: Unge og voksne, der er i gang med en uddannelse, kan få hjælp til lektier og opgaveskrivning ved at henvende sig til Sonja på 4214 8604.

Online lektier: Unge i 6.-10. klasse og gymnasieelever kan desuden få onlinehjælp til lektierne. Det foregår via hjemmesiden www.lektier-online.dk og det er gratis og nemt at bruge.

 

Computerundervisning
Der er i Nordbyen forskellige muligheder for begyndere og lettere øvede at blive bedre til at mestre en computer:

Mandag kl. 10-12: Computerværksted med forskellige temaer ved Claire, Alma og Mette i Bysekretariatets mødelokale 2 på Flyvervej 5, st.tv.
 
Tirsdag kl. 10-12: Computer for begyndere ved Tom på Ved Byskellet 3-5, kld.
 
Torsdag kl. 10-12: Computer for begyndere ved Tom i Café Nord på Nørrebrogade 138, kld.
 
Kontakt Claire på 4214 8608, for tilmelding og nærmere info.
 
Genbrugssport
Der er åbent i Genbrugssport på Husarvej 20, kld. mandag og torsdag kl. 13-15, hvor de frivillige hjælper med at finde det idrætstøj du eller dit barn mangler.
Du kan også aflevere det sportsudstyr, du ikke selv skal bruge - enten i åbningstiden eller i en kurv i Parkcafeen.
Kontakt Sonja på 4214 8604 eller Charlotte på 4214 8606, og aftal et tidspunkt, hvis du ikke kan i åbningstiden.
Genbrugssport er et samarbejde mellem Bysekretariatet, Randers Kommune Kultur og fritid og Frivilligværket.
 
Nordbyens juletræsfest
Skt. Andreas Kirke har fuld gang i forberedelserne til den traditionsrige Nordbyens juletræsfest. Festen foregår i hallen på Nørrevangsskolen søndag den 29. december kl. 13-16. Hold øje med kirkebladet om hvordan du får billetter eller kontakt sognemedhjælper Birgitte Højholt på tlf. 2414 5559.
 
 
 
 
Danskundervisning
I samarbejde med hhv. AOF og FOF tilbyder Bysekretariatet FVU-undervisning i dansk. FVU-dansk er for alle, der trænger til at blive lidt bedre til at læse eller skrive dansk - og det er både for dem, der har dansk som modersmål og som andet sprog.
Tirsdag kl. 9.30-12 er der dansk i Bysekretariatets mødelokale 2 og mandag og onsdag kl. 10-13 er der dansk i Café Nord på Nørrebrogade 138, kld. Kontakt Claire (4214 8608) eller Sonja (4214 8604) for nærmere oplysninger.
 
 
 
Åben café
Åben café handler om socialt samvær og det gode naboskab. Der er åbent to eftermiddage om ugen, mandag og torsdag kl. 13-15, hvor der er kaffe på kanden og en gang imellem sødt til ganen, og ellers masser af grin og snak om alt mellem himmel og jord. Åben café tager også på fællesudflugter en gang imellem.
Det koster 5 kr pr. gang at deltage i åben café - du kan også betale 20 kr om måneden eller 200 kr for et år. Alle er velkomne.
Kontakt Sonja på 4214 8604 eller Charlotte på 4214 8606, hvis du vil høre mere.
 
 
Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen holder åbent hver fredag kl. 10-14.30 for socialt samvær og kreative sysler. Samtidig står bydelsmødrene til rådighed for rådgivning og vejledning.
 
Alle kvinder og piger over 12 år kan blive medlemmer af foreningen, kontingentet er 50 kr årligt.
Du behøver dog ikke at være medlem af foreningen for at benytte dig af bydelsmødrenes rådgivning.
Kontakt Nijole på 4214 8602, hvis du vil vide mere.
 
Aktivitetsforeningen Jennumparken
Foreningen har åbent i Parken på Husarvej 26, kld. hver tirsdag kl. 18-21 og hver fredag kl. 17-20 for socialt samvær og hygge. Der er mulighed for at købe slik og sodavand i Parken.
 
Julemarked/loppemarked: Søndag den 1. december kl. 10-17 i Beboerhuset på Flyvervej 1. Udover juleting og lopper kan der købes kaffe/te, smørrebrød, æbleskiver, varm kakao og sodavand.
 
Børnedisko: Fredag den 6. december kl. 18-20 i Parken på Husarvej 26, kld.
 
Juletræsfest: Søndag den 8. december kl. 14-17 i Beboerhuset på Flyvervej 1. Det koster 25 kr pr. barn at deltage og billetter kan købes i åbningstiden i Parken. Til juletræsfesten kan der købes kaffe/te, æbleskiver og sodavand.
 
Foreningens faste aktiviteter kan du se her.
Hold ellers øje med opslag, hjemmeside og facebook for foreningens aktiviteter.
Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.
 

Nordbyens Motionsforening
Holdoversigt:
Motion med elastik: Mandag kl. 19-20 i Nørrevangsskolens gymnatiksal.
Gåbus: Onsdag kl. 10-11 i området
Mix af motion og dans: Onsdag kl. 15.50-16.50 i Folkedansernes hus på Havrevej 4.
Pilates: Onsdag kl. 16.50-17.50 på Havrevej 4.
Motion med bold: Torsdag kl. 10.15-11.00 på Havrevej 4 (fra 12.9)
Krop og sind: Torsdag kl. 11.15-12.15 på Havrevej 4 (fra 12.9)
Zumba Fitness: Torsdag kl. 19-20 på Nørrevangsskolen.
Styrketræning for mænd: Kontakt Claire (42148608).
 
Alle kan blive medlemmer af Nordbyens Motionforening - kontingentet er 200 kr. pr. sæson.
Ønsker du flere oplysninger kontakt venligst foreningens kasserer Sangamadhi Jeyarajah på telefon 3180 2537 eller mail til sanga7@hotmail.com eller find foreningen på facebook.
 
 
 
Gåtur
Hver mandag kl. 13 mødes en flok beboere ved Parkcafeen for at gå en tur sammen. Kontakt Else Jensen på 2614 4391 - så kan du også komme med i telefonkæden, der bruges i tilfælde af aflysning.
 
 
 
Gratis arabiskundervisning
I samarbejde med FOF oprettes der nu et hold i arabisk. Det er en chance for at lære et nyt sprog, eller hvis du nu har arabisk som modersmål, at blive bedre til det skriftlige arabisk. Det foregår hver fredag kl. 15-17 i Café Nord og hos FOF på J.V. Martins Plads.
Nærmere oplysninger fås hos Lisa hos FOF på 6111 5555.
 
 
Avislæseklub for kvinder
Avislæseklubben holder flyttedag og foregår nu hver torsdag kl. 9.30-11.30 i mødelokale 2 i Bysekretariatet. I avislæseklubben læser vi avis sammen og snakker om de emner, der kommer op i læsningen. Vi har dagens gratisaviser, de lokale aviser og en gang imellem en landsdækkende avis. Alle kvinder er velkomne.
Kontakt Charlotte på 4214 8606 eller på facebook, hvis du vil vide mere.
 
Åbent i Café Nord
Hver tirsdag kl. 14-16 er der åbent i Café Nord på Nørrebrogade 138, kld. Der har du mulighed for at møde en boligsocial medarbejder, låne en computer, få lidt hjælp til lektierne (især tysk, engelsk og sprogskolelektier), eller bare hygge med en kop kaffe/te.
 
Engelsk klub
Samtidig, dvs. tirsdag kl. 15-16 er der engelskklub i Café Nord, hvor du sammen med andre kan øve dig i at tale engelsk og måske lave små opgaver sammen. Ring til Claire på 4214 8608, hvis du vil være med.
 
Rådgivningstilbud
I Bysekretariatet har vi flere rådgivningstilbud.
Økonomisk rådgivning: Hver onsdag kl. 13-15 i Stuen og ellers efter aftale med Claire (4214 8608).
Åben rådgivning om familieliv og kommunens sagsbehandling: Hver tirsdag kl. 15-17 i Samtalerummet
UU-vejledning om uddannelse og fremtidsmuligheder: Hver tirsdag kl. 15-17 i Stuen
Jobvejledning med hjælp til ansøgninger, cv og jobsøgning: Efter aftale med Sonja (4214 8604)
Plus 12 for unge i alderen 12-18 år om hvad, der optager dem: Efter aftale med Stefan (4214 8603)
Familiers sundhed for familier, der gerne vil leve sundere: Efter aftale med Mia (4214 8607)

 

Glædelig jul og godt nytår!
Bysekretariatet og Parkcafeen har juleferielukket fra den 23. december til og med den 5. januar. Vi ønsker alle en god juleferie og en rigtig glædelig jul og godt nytår. Og vi glæder os til gensynet i 2014.

 

Weltklasse!