Bysekretariatets nyhedsbrev for marts 2018

02-03-2018

Nyhedsbrev - Marts 2018

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for marts måned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger og andre i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen.

Naturambassadørkursus

Er du vild med natur? Nordre Fælleds Venner inviterer naturinteresserede til naturambssadørkursus her i foråret. Her har du mulighed for at deltage i 7 spændende undervisningsgange med eksperter fra Randers Regnskov og Randers Naturcenter - første undervisningsgang er tirsdag den 6. marts. Kontakt Nordre Fælleds Venner på nfvenner@gmail.com eller kontakt boligsocial naturvejleder, Claire Nielsen på 4214 8608.

MyWay - åbent for henvisninger

I dag kl. 8 blev der åbnet for henvisninger til et nyt hold i MyWay. Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år, som oplever udfordringer og derfor mistrives i hverdagen. Hvis du selv eller en du kender har det sådan og er interesseret i at høre mere om MyWay-forløbene, så er du velkommen til at ringe på 4214 8609 eller sende en mail til bih@msbolig.dk

Brandkadetter - opvisning

Det første hold brandkadetter er ved at være færdige med grunduddannelsen. De vil gerne vise, hvad de har lært og det foregår til Ungdomsskoledag på Randers Ungdomsskole på Nyholmsvej 12 lørdag den 10. marts kl. 11. Her får brandkadetterne også overrakt beviser. Til Ungdomsskoledagen kan du også være med til indvielsen af Ungdomsskolens nye street hal med bl.a. skaterbane og klatrevæg. Der er live musik og du kan opleve, hvad der foregår til de mange hold Ungdomsskolen har at byde på.

I begyndelsen af maj måned starter et nyt brandkadethold for elever, der går i 8. klasse. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Sonja på 4214 8604 eller sonja@msbolig.dk.

Nordlys - folkeoplysning i Nordbyen

AOF Randers og Bysekretariatet er i gang med at planlægge en række aktiviteter under denne overskrift, Der kommer til at være forskellige folkeoplysende aktiviteter i og ud af området. F.eks. fugleture, fotoklub, haveklub og en udflugtsrække. I løbet af marts måned vil der i Nordbyen blive husstandsomdelt et program for aktiviteterne.

Nordbyposten er udkommet

Der er udkommet en udgave af Nordbyposten. De sidste husstande får bladet i postkassen i dag og i morgen. Du har også mulighed for at læse Nordbyposten på vores hjemmeside.

Socialt samvær og hygge

Nørkleklub og åben café er tilbud til alle beboere i Nordbyen om socialt samvær og hygge. Her er der også god mulighed for at øve sit dansk. Begge foregår i Parkcafeen på Flyvervej 5, og der er god plads til nye deltagere. Så hvis du er nysgerrig, kan du bare komme forbi og se om det er noget for dig! Der er gratis kaffe og te.

Nørkleklub: Mandag og torsdag kl. 9.30-11.30 

Åben café: Mandag og torsdag kl. 13-15 - her er der også mulighed for at være med til at spille kort eller brætspil.

Babyklub

Tirsdag den 13. marts starter der er nyt forløb i Babyklubben, som er et tillbud til forældre til børn under 2 år om at deltage i et 8 ugers forløb med fokus på barnets undvikling. Det foregår hver tirsdag kl. 9.30-11.30 i Børnehuset Jennumparken og der er sundhedsplejserske og boligsocial medarbejder til stede. Du kan tilmelde dig babyklubben hos Mia på 4214 8607.

 

Undervisningstilbud

AOF Randers fortsætter med at tilbyde gratis forberedende voksenundervisning i både dansk og matematik. Her er der også undervisning af ordblinde. Det foregår i Bysekretariatets mødelokale 2 hver tirsdag kl. 8.30-10.45. Umiddelbart efter bliver der fra sidst i marts mulighed for at deltage i undervisning i engelsk for begyndere. Hvis du er interesseret i at høre mere eller i at blive tilmeldt, kan du møde op i undervisningstiden.

 

Gratis rådgivning

Djurslands Retshjælp tilbyder hver mandag gratis juridisk rådgivning i Nordbyen. De kan hjælpe med juridiske spørgsmål og problemstillinger - og ingen spørgsmål er for store eller små og du kan være anonym. Retshjælpen er tilstede i Bysekretariatet på Flyvervej 5 hver mandag kl. 14-17. Der er ingen tilmelding - du møder bare op og tager en plads i køen! Du kan læse mere om Djurslands Retshjælp på deres hjemmeside.

Børneklub i Vangdalen

Red Barnet Ungdom holder børneklub i Vangdalen hver onsdag kl. 16.30-18.30. Alle børn i alderen 3-12 år er velkomne til et par hyggelige timer i og ved lokalerne på Ved Byskellet 3-5, kld. hvor de frivillige laver forskellige aktiviteter for og med børnene. Der er ingen tilmelding og det er gratis at deltage.

 

Parkcafeen

I Parkcafeen på Flyvervej 5 har du mulighed for at nyde et måltid mad, tage en kop kaffe sammen med andre beboere i området, låne en computer, læse dagens gratisavis eller tage et spil. Mandag og torsdag er der også mulighed for at deltage i Nørkleklub om formiddagen og Åben café om eftermiddagen.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8.30-13.00 og 15.00-18.30 og fredag kl. 8.30-11. 

Morgenmaden serveres kl. 8.30-9.30, frokost kl. 11.30-12.30 og aftensmad kl. 17-18 og om fredagen er der brunchbuffet for kun 30 kr. kl. 9-10.

Se oplysninger om menu og gældende priser her.

 

Cykelskole

Foreningen Scandinavia Restore Hope tilbyder cykelskole for voksne. Så har du aldrig lært at cykle, får du nu chancen. Det foregår hver lørdag kl. 14 fra Ved Byskellet 3-5, kld. (altansiden).

 

 

Påskefrokost i Parkcafeen

Onsdag den 7. marts kl. 17.00 er der fællesspisning i Parkcafeen. Der serveres traditionel påskefrokost. Fra kl. 16 er der mulighed for at være med til at klippe gækkebreve. Alle er velkomne til fællesspisning - det koster 30 kr. pr. voksen og er gratis for børn under 14 år ifølge med en voksen - men alle skal have en billet, som kan hentes/betales i Parkcafeen efter først til mølle - men dog senest tirsdag den 6. marts.

Lørdagsklub i Vangdalen

Hver lørdag kl. 17-21 mødes en gruppe kvinder og deres børn i Ved Byskellet 3-5, kld. til en hyggelig snak og socialt samvær. Der er kaffe og te på kanden og man skiftes til at medbringe lidt kage. Én gang om måneden skiftes man til at medbringe noget mad.

Hvis du har lyst til at være en del af fællesskabet, så kom forbi og mød nogle af dine naboer, Børn skal være ledsaget af en voksen. For flere oplysninger kan du kontakte Louise på 4214 8613 eller Yeter på 4699 1232.

 

Nyt fra Skt. Andreas Kirke

Kirkekrummerne er en klub for børn, som går i 3.-6. klasse og som elsker at have det sjovt. Det er gratis, og der er åbent hver onsdag kl. 17:00-19:00 i Andreashuset på Hadsundvej 79. Udover at lege, tage på ture, grine og meget mere, spiser vi også aftensmad sammen – hver gang. Der vil også altid være nogle voksne, som kan hjælpe med lektier, hvis det driller.

Babysalmesang onsdage kl. 10-11 i Skt. Andreas Kirke.

Salmesang og leg for børn i alderen 1-3 år onsdage kl. 15-16 i kirken.

Fontænen er et tilbud til alle over 30 år om socialt samvær og aktiviteter. Det foregår hver tirsdag  kl. 10-13 i Andreashuset på Hadsundvej 79.

Foodbank - i samarbejde med Venligboerne Randers. Her bliver der indsamlet og udleveret langtidsholdbar mad og hygiejneartikler til de mest trængende. Du kan aflevere donationer til Foodbanken i kirkekontorets åbningstid. Her kan man også få udleveret en pose med madvarer. Derudover er der en månedlig udlevering, hvor der også kan være friske madvarer.

Infrastrukturprojekt i Glarbjergvejområdet

Arbejdet med at omformere området imellem blokkene i Glarbjergvejområdet skrider planmæssigt frem. Du kan følge med i projektet ved at følge dets facebookside, hvor du kan se billeder og læse nyt om hvordan arbejdet skrider frem. Her kan du bl.a. læse om at styregruppen har vedtaget at få sat ekstra belysning op og at arbejdet med de forskellige mødesteder fortsætter, når vejret tillader det.

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. mandag, onsdag og fredag kl. 18-20. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken, og der er altid kaffe på kanden. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.

Børnedisko: Der er børnedisko i Parken fredag den 2. marts kl. 18.30-21 for medlemmer. Der er mulighed for at vinde slik til konkurrencer.

Fædreklub: Fædreklubben Far Away mødes hveranden torsdag (lige uger) kl. 18.30 i Parken. Nye medlemmer er velkomne!

Familiesvømning: Hver lørdag kl. 10-12 (ikke i skoleferier)

Generalforsamling: Foreningen holder generalforsamling med dagsorden efter vedtægterne torsdag den 8. marts kl. 19 i Parkcafeen. Der er ingen tilmelding, men husk medlemskort!

Hold også øje med opslag og facebook for foreningens øvrige aktiviteter.

Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.

 

Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen mødes hver fredag til hyggeligt samvær og forskellige aktiviteter i Andreashuset på Hadsundvej 79 kl. 10.30-14.30. Alle kvinder og piger over 15 år er velkomne til hyggeligt samvær. Foreningen holder generalforsamling den 2. marts kl. 13 i Andreashuset. Generalforsamlingen er åben for alle med interesse - især opfordres alle uddannede bydelsmødre at deltage.

Nordbyens Motion

Der er stadigvæk få pladser på zumba og børneholdet, men ellers er alle pladser besat.

Mandag kl. 16-17: Sjov for børn med Susanne (fra 2 år ifølge med en voksen). Nørrevangsskolen lille gymnastiksal

Mandag kl. 19-20: Zumba med Sevgi (voksne og børn fra 12 år ifølge med en voksen) Nørrevangsskolen lille gymnastiksal

Tirsdag kl. 19-20: Vandgymnastik med Marianne (fra 16 år) Tillægshold ekstra 75 kr/sæson.

Onsdag kl. 16.30-17.30: Pilates med June (fra 16 år) Center Rosenvænget, P. Knudsens Vej 6A, mødelokalet

Onsdag kl. 17.30-18.30: Yoga med June (fra 16 år) Center Rosenvænget, P. Knudsens Vej 6A, mødelokalet

Tilmelding og betaling ved bankoverførsel til reg. 5395 kontonr. 0537022. Angiv tlf. nr, e-mail, fødselsdato og hvilke hold du vil gå på. Kontingentet er på 250 kr. pr. sæson (+75 kr. hvis du vil gå til vandgymnastik).

Nordbyens Motion holder generalforsamling den 7. marts kl. 19 i Parkcafeen. Der er tilmelding til Marianne Clemmensen, tlf. 2042 5045 eller på nordbyensmotion@gmail.com

Følg med på foreningens facebook-side, hvorigennem du også kan kontakte bestyrelsen.

 

Nordre Fælleds Venner

Gågruppen mødes hver mandag kl. 13 ved Parkcafeen på Flyvervej 5 til en gåtur i naturen - i samarbejde med Ældre Sagen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf. 26 14 43 91.

Naturambassadørkursus - dette kan du læse mere om ovenfor.

Følg med på foreningens facebook-side for at se andre aktiviteter og smukke billeder fra området.

Du kan blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Det koster 50 kr. pr. husstand om året.

Nordre Fælleds Venner holder generalforsamling onsdag den 4. april kl. 19 i Myretuen. Generalforsamlingen er åben for alle interesserede. Fra kl. 18 er der spisning og fortælling og til dette er der tilmelding hos Birthe Duelund på tlf. 3089 0389 eller på duelund.birthe@gmail.com senest den 26. marts.

Weltklasse!