Nyhedsbrev - maj 2017

02-05-2017

Nyhedsbrev - Maj 2017

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for maj måned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger og andre i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen.

 

Mangler du et fritidsjob?

Er du ung i alderen 15-17 år, bor i Nordbyen og leder efter et fritidsjob, så kan det være at Bysekretariatet og Randers FC Jobakademi kan hjælpe. Hvis du vil vide mere, skal du kontakte Claire på 4214 8608 eller cnn@msbolig.dk - du kan også finde hende på facebook og Messenger som Claire Nielsen!

Åbent hus 30. maj

Beboerrådet inviterer alle beboere i Nordbyen til at komme forbi på Flyvervej 5 den 30. maj i tidsrummet mellem kl. 16 og 17.30 og høre mere om Helhedsplanen for Randers Nordby 2017-21. Her kan du snakke med de boligsociale medarbejdere og høre nærmere om alle de aktiviteter, der er indeholdt i Helhedsplanen.

Første spadestik i Glarbjergvejområdet

Onsdag den 10. maj kl. 16-17.30 iniviteres alle beboere i Nordbyen til første spadestik for infrastrukturændringerne i Glarbjergvejområdet. Det foregår på græsplanen bag Glarbjergvej 110-114. Du kan følge efter Randers Pigegarde, når de kommer rundt i området! Det første spadestik foretages af borgemester Claus Omann Jensen og bestyrelsesformand i RandersBolig Jan Guldmann. Der er pølser og hoppeborg og du kan høre mere om planerne for området.

 

The Next Panda

Som du måske har læst om i Amtsavisen forleden, har en flok unge fra Jennumparken igennem de sidste mange måneder arbejdet hårdt på at starte en ny virksomhed. Under navnet The Next Panda lanceres et tøjmærke, der ikke kun skal se godt ud, men også har til formål at bekæmpe racisme. Læs mere om det på drengenes egen facebook-side.

Den store affaldsdyst

To afdelinger i Nordbyen, afd. 25 og 28 i Møllevænget og Storgaarden, har haft gang i en dyst om hvilken afdeling, der var bedst til at sortere det organiske affald fra. Det blev til en sejr til afd. 28, der havde sorteret 12,5 kg organisk affald pr. husstand over de sidste to måneder. Afd. 25 kom dog lige i hælene med 12 kg. Afd. 28 modtog en pokal, der kan ses på kontor hos ejendomsfunktionærerne på Flyvervej 1. Hvis du har spørgsmål til affaldssorteringen, kan du fortsat måneden ud møde "Affalds-Cecilie" i Parkcafeen om torsdagen kl. 15-17.

 

Gratis juridisk rådgivning

Djurslands Retshjælp tilbyder hver mandag gratis juridisk rådgivning i Nordbyen. De kan hjælpe med juridiske spørgsmål og problemstillinger - og ingen spørgsmål er for store eller små. Retshjælpen er tilstede i Bysekretariatet på Flyvervej 5 hver mandag kl. 14-17. Der er ingen tilmelding - du møder bare op og tager en plads i køen! Du kan læse mere om Djurslands Retshjælp på deres hjemmeside.

 

 

Katrine - psykomotorisk terapeut

Katrine er vores nye praktikant fra psykomotorikuddannelsen i Randers. Hun skal være her indtil slutningen af juni. Katrine kommer til at deltage i mange forskellige aktiviteter og sammenhænge. Du er velkommen til at tage en snak med Katrine om ergonomi, stresshåndtering, motorisk udvikling eller generelt om krop og sundhed. Du kan finde Katrine i Bysekretariatet på Flyvervej 5.

Fællesspisning i Parkcafeen

Torsdag den 4. maj kl. 17 er der fællesspisning i Parkcafeen. Menuen står på wraps med kylling. Tilmelding foregår ved at du køber en billet i Parkcafeen på Flyvervej 5.

Det koster 25 kr. pr. voksen at være med til fællesspisning - børn ifølge med en voksen spiser gratis, men skal også være tilmeldt.

Alle beboere i Nordbyen er velkomne til fællesspisning!

Anonym rådgivning

Hver torsdag mellem kl. 13.30 og 15 er der mulighed for at booke en tid for anonym rådgivning. Her kan du snakke med en socialrådgiver om det du har på hjerte. Det kan være spørgsmål til papirer fra kommunen eller andre offentlige instanser, spørgsmål i forhold til børneopdragelse eller teenagebørn eller noget helt tredje. Der er også mulighed for at blive ringet op af en socialrådgiver. For at booke en tid eller aftale telefonrådgivning, skal du henvende dig til Mia. Du træffer Mia på tlf. 4214 8607.

Undervisning i sprog

Der er danskundervisning hver tirsdag kl. 8.30 til 10.30 i mødelokale 2 i Bysekretariatet på Flyvervej 5. Det er såkaldt fvu-undervisning, dvs. forberedende voksenundervisning og det er både for dem med dansk som modersmål og som andetsprog. Det er AOF Randers, der står for undervisningen. Hvis du tror det er noget for dig, er du velkommen forbi.

Du kan også komme til engelskundervisning for begyndere i Bysekretariatet hver tirsdag kl. 11-12 og hver onsdag kl. 14-15. Og hver onsdag kl. 15-16 er der engelsk samtaletræning for elever i de større klasser i folkeskolen.

Hver onsdag kl. 15-16.30 er der samtaletræning på dansk til Sprogcafé i Parkcafeen på Flyvervej 5.

 

 

 

 

Parkcafeen

I Parkcafeen har du mulighed for at nyde et måltid mad, tage en kop kaffe sammen med andre beboere i området, låne en computer, læse dagens gratisavis eller tage et spil.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8.30-13.00 og 15.00-18.30 og fredag kl. 8.30-11.

Morgenmaden serveres kl. 8.30-9.30, frokost kl. 11.30-12.30 og aftensmad kl. 17-18

Se oplysninger om menu og gældende priser her

 

Socialt samvær og hygge

To gange om ugen er der åben café i Bysekretariatet, hvor du kan møde andre beboere over en kop kaffe og hyggelig snak om alt mellem himmel og jord. Det er mandag og torsdag og begge dage kl. 13-15.

Mandag og torsdag formiddag kl. 9.30-11.30 er der også kaffe på kanden i Bysekretariatet. Der er mulighed for at være med til kreative aktiviteter, men du er også velkommen til hyggesnak over en kop kaffe eller te.

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 

Nordbyens Motion

Mandag kl. 16-17 på Nørrevangsskolen: Sjov for børn med Gitte (børn fra 2 år sammen med en voksen).

Mandag kl. 19-20 på Nørrevangsskolen: Zumba med Sevgi (voksne - børn over 12 år iflg. med voksen).

Tirsdag kl. 19-19.30 og 19.30-20 på Nørrevangsskolen: Vandgymnastik med Marianne (voksne fra 16 år - vær opmærksom på at det koster 75 kr. ekstra at gå på disse hold)

Onsdag kl. 16.30-17.30 på Rismølleskolen: Pilates med June (voksne fra 16 år)

Onsdag kl. 17.30-18.30 på Rismølleskolen: Yoga med June (voksne fra 16 år)

Det koster kun 250 kr. pr. sæson at være medlem af Nordbyens Motion - og kun 75 kr. ekstra for vandgymnastik. Følg med på foreningens facebook-side for evt. ændringer.

Foreningens formand, Marianne Clemmensen, kan træffes på marianne.clemmensen@privat.dk eller på tlf. 2042 5045 efter kl. 17.

Nordre Fælleds Venner

Gågruppen mødes fortsat hver mandag kl. 13 ved Parkcafeen på Flyvervej 5 til en gåtur i naturen - nu i samarbejde med Ældre Sagen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf. 26 14 43 91.

Følg med på foreningens facebook-side for at se andre aktiviteter og smukke billeder fra området.

Du kan blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Det koster 50 kr. pr. husstand om året.

Der efterlyses stadigvæk frivillige hænder til pasning og plejning af området og til at være med til at lave aktiviteter for foreningen. Kontakt formand Eske Thøgersen på tlf. 8640 8004 eller på nfvenner@gmail.com, hvis du vil vide mere.

 

 

Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen er i gang med at finde et nyt lokale til aktiviteterne. Der forventes mere nyt i næste nyhedsbrev.

Alle kvinder og piger over 15 år kan blive medlemmer af foreningen. Det koster 100 kr årligt. Det er stadig gratis at benytte sig af bydelsmødrenes rådgivning.

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. mandag, onsdag og fredag kl. 18-20. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken, og der er altid kaffe på kanden. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.

Dart: Hveranden torsdag (ulige uger) kl. 18-20. Alle voksne medlemmer er velkomne.

Petanque: Hver torsdag fra kl. 15 på banen midt i Jennumparken.

Børnedisko: Der er børnedisko i Parken på Husarvej 26, kld. fredagene den 5. maj og 12. maj kl. 18.30-21.

Boldspil: Hver mandag kl. 16-17 er der boldspil på græsplanen ved Parken.

Fædreklub: Fædreklubben Far Away er blevet en del af Aktivitetsforeningen og mødes hveranden torsdag (lige uger) kl. 18.30 i Parken. Første gang er den 18. maj.

Familiesvømning er gået på sommerferie!

Sommerfesten 2017: Der er fuld gang i planlægningen af foreningens sommerfest. I den forbindelse søges der frivillige, der har lyst til at bidrage til at festen bliver lige så god som de sidste år! Læs mere på foreningens facebookside.

Hold også øje med opslag og facebook for foreningens øvrige aktiviteter.

Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.

 

 

 

 

Foreningen Barnets Sag

Foreningen holder lang sommerferie i år og holder lukket frem til august.

Kontakt gerne foreningens formand Nijole på 4022 2288 hvis du har spørgsmål.

Weltklasse!