Nyhedsbrev for novembermåned

03-11-2015

Nyhedsbrev - November 2015


Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for novembermåned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen, se en ugekalender over de faste aktiviteter og læse og se billeder fra livet i nordbyen.

 

 

 

Velkomstmøde for nye beboere

Opgangsambassadørene i Nordbyen vil gerne invitere alle nytilflyttede i de tre boligområder til en velkomst og infomøde i Parkcafeen tirsdag den 24. november kl. 18. Der bliver servereret kaffe og kage og derfor er der tilmelding til Claire på 4214 8608. Har du fået en ny nabo må du meget gerne fortælle hende/ham om velkomstmødet!!

 


Engelsk for børn og voksne
Onsdag den 28. oktober startede et 6 ugers forløb med engelskundervisning med Bette på Nørrebrogade 138, kld.. Du kan godt nå at hoppe på fra på onsdag den 4. november kl. 14.

Der er også engelsk for voksne begyndere hver tirsdag kl. 10.45-12 i Bysekretariatet.

Har du et barn, der har brug for at blive bedre til engelsk, er der hver tirsdag kl 16 mulighed for at øve sig i at tale engelsk ved hjælp af spil og lege.

Kontakt Claire på 4214 8608, hvis du vil vide mere. Der søges også frivillige til engelskundervisning og lektiehjælp.

 

 

 

 

Julegaveværksted

Traditionen tro holdes der igen i år julegaveværksteder i Nordbyen, hvor børn i skolealderen kan lave julegaver til familie og venner.

Tirsdag den 24. november kl. 15-17 på Falkevej 35, kld.

Onsdag den 25. november kl. 15-17 på Husarvej 20, kld.

Tirsdag den 1. december kl. 15-17 på Ved Byskellet 3-5, kld.

Kontakt Mia på 4214 8607 for tilmelding - det er gratis at deltage!

 

 

 

 

Babycaféerne

Hveranden mandag (i ulige uger) kl. 10-12 er der babycafé i Vangdalen for alle småbørnsforældre. Det foregår i Ved Byskellet 3-5, kld. (indgang fra altansiden) og der er både en sundhedsplejerske og en eller flere boligsociale medarbejdere til stede.

16. november kl. 10-12: Madværksted - hjemmelavet begyndermad til babyer

30. november kl. 10-11: Konfliktløsning i børnehøjde


Hver tirsdag kl. 9.30-11.30 er der babycafé på Husarvej 20, kld. Der er en sundhedsplejerske til stede hver tirsdag og en eller flere boligsociale medarbejdere.

Kontakt Mia for flere oplysninger på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk

3. november kl. 10-11.30: Førstehjælp til småbørn

10. november kl. 10-11: Børn og sygdom

17. november kl. 10-11: Børns udvikling

24. november kl. 10-11: Bækkenbunden efter fødslen

1. december kl. 10-11: Konfliktløsning i børnehøjde

1. december kl. 11.30-13: Julefrokost i babycaféen (tilmelding til Mia på 4214 8607)

 

 

 

 


Fællesspisninger

Jennumparken: Torsdag den 12. november kl. 17-19 er der fællesspisning i Parkcafeen på Flyvervej 5.


Glarbjergvej-området: Torsdag den 26. november kl. 17.30 er der fællesspisning på Falkevej 35, kld.


Vangdalen: Tirsdag den 3. november og tirsdag den 1. december kl. 17.30 er der fællesspisninger i Ved Byskellet 3-5, kld.


Se nærmere opplysninger om fællesspisningerne på opslag i området. Husk at der er tilmelding.


Husk at alle beboere i hele Nordbyen er velkomne til alle fællesspisningerne!
 

 


Nyhedslæseklub for kvinder

Kom og læs avisen sammen med os! Hver torsdag kl. 10-11.30 mødes vi i Bysekretariatet og læser avis og snakker om stort og småt. Det er rigtig hyggeligt og samtidig får du viden om verden omkring os, bliver bedre til dansk og måske får du nye bekendtskaber. Vi skal også på udflugter bl.a. til Randers Bibliotek, hvor vi får at vide hvordan man får adgang til alverdens aviser. Kontakt Sonja på 42148604, hvis du vil være med.

 

 

 


Forfatterbesøg i Nordbyen

Tirsdag den 24. november kl. 19-20.45 kommer forfatter Jens Blendstrup på besøg i Nordbyen, nærmere bestemt til Skt. Andreas Kirke. Overskriften for besøget er "En erindringsmaskine taler ud" og Blendstrup er netop kendt for at skrive med et selvbiografisk islæt; som der står på bagsiden af hans bog, Luskefisefortællinger, er de "falske historier fra en sand barndom." Billetter til arrangementet koster 40 kr og kan købes på randersbib.dk.

 


Klubben i Vangdalen

Klubben i Vangdalen har holdt flyttedag og foregår nu hver onsdag kl. 16.30-18.30 på Ved Byskellet 3-5, kld. Klubben er et tilbud til børn i alderen 6-10 år, det er gratis og der er ingen tilmelding.

 

 

 

 

 


Parkcafeen


Åbningstider

Mandag-torsdag: 8.30-13 og 15-18.45

Fredag: 9-12

I åbningstiden kan du læse dagens gratisavis, få en snak med andre beboere, spille brætspil, skak eller tage et spil billiard eller pool eller bordfodbold. For børnene er der legetøj og tegnegrej til fri afbenyttelse. Der afholdes også aktiviteter i Parkcafeen.
Du kan også købe sund og lækker mad til yderst rimelige priser lavet af elever fra Randers Produktionshøjskole.
Priser:

En kop kaffe/te 2 kr, kakao/specialkaffe 4 kr
Morgenbuffet: 8 kr

Sandwich: 22 kr (husk at bestille)
Brunch (kun fredag): 30 kr
Salatbar (kun til frokost): 15 kr

Frokost/aften: Dagens ret 28 kr (Børn u. 14 år 15 kr)

11 madbilletter: 280 kr

11 sandwichbilletter: 220 kr (husk at bestille)

                                Se menuplanen for Parkcafeen her

Serveringstider:
mandag-torsdag: 08.30-10 for morgenmad,11.30-12.30 for frokost, og 17-18.15 for aftensmad
fredag: 9-10.30 brunch


 

 


Computerundervisning

Der er computerundervisning for begyndere hver onsdag i Bysekretariatet og hver torsdag på Nørrebrogade 138, kld. Begge dage er der undervisning i tidsrummet kl. 10-12.

Kontakt Claire på 4214 8608 for nærmere info.


Har du brug for at låne en computer, står der to computere til rådighed i Parkcafeen i åbningstiden.


Hver anden torsdag (i ulige uger) kl. 19-21 mødes Ubuntu Randers i lokalerne på Husarvej 20, kld. Her handler det om såkalde open source-programmer og styresystemer, og alle er velkomne til at komme forbi og høre mere.
 

 

 

 

 

Genbrugssport

Der er åbent i Genbrugssport på Husarvej 20, kld. hver mandag kl. 13-15. Hvis du ikke har mulighed for at komme i åbningstiden, kan du kontakte Sonja på 4214 8604 for en anden aftale. Du er også velkommen forbi Bysekretariatet, hvis du har noget idrætstøj eller -udstyr du ikke har brug for længere.

Genbrugssport er et samarbejde mellem Bysekretariatet, Randers Kommune og Frivilligværket.

 


Fædreklub

Fædreklubben Far Away er for alle mænd i Nordbyen. De mødes fast hveranden torsdag kl. 18.30 (i lige uger) på Husarvej 20, kld. og der er altid plads til nye medlemmer. Onsdag den 4. november mødes Fædreklubben på Randers Kunstmuseum kl. 17.30 til en rundvisning. Der planlægges en aktiv dag på Nordre Fælled med mountainbikes og bålmad, og en dag med dragebygning og -flyvning. Hvis du har lyst til at være med kan du ringe til Sonja på 4214 8604.

 

 

 

 

Naturliv for småbørnsfamilier

KFUM-spejderne, Ungdommens Røde Kors og Natur og Ungdom holder aktivitetsdage på Nordre Fælled for småbørnsfamilier. Målgruppen er børn i alderen 3-6 år og deres forældre (ældre og yngre søskende er også velkomne). Næste gang er søndag den 29. novmeber, hvor der udover leg i naturen bl.a. bliver lavet pandekager over bål. Følg med på facebook.

 


Spilleformiddag i Parkcafeen

Hver onsdag kl, 10 og frem til at frokosten bliver serveret kl. 11.30, er der nu et nyt tilbud om at komme og være med til at spille forskellige spil i Parkcafeen. Der er mange forskellige bræt- og kortspil, skak, bordfodbold og pool/billiard. Lige nu er spillet Sequence populært - så i stedet for at sidde hjemme og spille kabale, kom og spil sammen med andre i Parkcafeen. Det er Charlotte, der står for aktiviteten, og hende kan du kontakte på 4214 8606 eller via facebook.

 

 

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:
 

 

 


Nordbyens Motion

Kom og hav det sjovt med motion og bevægelse i fællesskab med andre beboere i Nordbyen. Du kan gå til zumba, afspænding, yoga og pilates og børnene kan gå til dans hver mandag kl. 16-17 og Sjov og spas tirsdag kl. 16-17. Det koster kun 200 kr. pr. sæson (der er dog lidt familierabat). Følg med på foreningens facebook-side eller aktivitetsoversigt for tid og sted for holdundervisningen.

Nordbyens Motion indkalder til generalforsamling onsdag den 25. november kl. 18.45 på Falkevej 35, kld. Har du lyst til at have indflydelse på foreningen og hjælpe til med at den kan blive ved med at blomstre? Så kom med til generalforsamlingen!

 


Kurdisk kulturforening

Hver fredag kl. 16-18 er der danskundervisning for voksne på Husarvej 20, kld.

Hver fredag aften kl. 19-21 er  der kurdisk aften for kvinder og børn på Husarvej 20, kld.

Hver lørdag kl. 15-17 er der undervisning for børn og unge i kurdisk kurmanji-dialekt på Nørrevangsskolen

Hver lørdag kl. 15-17 er der undervisning for børn og unge i kurdisk sorani-dialekt på Husarvej 20, kld.

Hver søndag kl. 12-17 er der gymnastik for børn og unge på Østervangsskolen.


Kurdisk kulturforening har en række andre aktiviteter i og udenfor Nordbyen, kontakt Adnan Barzange på tlf. 2927 9917, hvis du vil vide mere.
 

 

 

 

 


Bydelsmødreforeningen
Foreningen holder åbent hver fredag fra kl. 10-14 på Husarvej 20, kld. Alle kvinder og piger over 15 år kan blive medlemmer af foreningen. Det koster 100 kr årligt. Det er stadig gratis at benytte sig af bydelsmødrenes rådgivning.

 

 

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. hver mandag, onsdag og fredag kl. 18-20 og hver lørdag kl. 13-16. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.


Tysklandstur: Lørdag den 7. november er der en tur til Tyskland. Der er tilmelding i Parken i åbningstiden helt frem til fredag.


Juletræsfest: Søndag den 29. november er der juletræsfest i Beboerhuset på Flyvervej 1. Hold øje med opslag og foreningens facebookside.


Filmvisning i Parken: Foreningen planlægger at holde filmaftener i Parken. Hold øje med opslag på facebooksiden for nærmere oplysninger.


Foreningens faste aktiviteter kan du se her.

Hold ellers øje med opslag, hjemmeside og facebook for foreningens aktiviteter.


Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.
 

 

 

 

 

 


Foreningen Barnets Sag

Den frivillige forening Barnets Sag har på Husarvej 32, kld. åbent to aftener om ugen: tirsdag og torsdag kl. 18-21 i deres familiehus med aktiviteter og rådgivning, især omkring kvindeproblemer.

Kontakt gerne foreningens formand Nijole på 4022 2288 hvis du har spørgsmål.

 

 

 


Nordre Fælleds Venner

Hver mandag kl. 13 mødes en flok beboere ved Parkcafeen for at gå en tur sammen - som regel i den smukke natur på Nordre Fælled. Kontakt Else Jensen fra foreningen Nordre Fælleds Venner på 2614 4391 - så kan du også komme med i telefonkæden, der bruges i tilfælde af aflysning.


Foreningen arrangerer arbejdsdage, hvor man kan lave frivilligt arbejde på Nordre Fælled og dermed være med til vedligeholde og udvikle området. Det foregår som udgangspunkt på torsdage i ulige uger kl. 16.30-18.30, men afhænger af vind og vejr, så kontakt formand Eske Thøgersen på 8640 8004 for nærmere oplysninger.


Du kan i øvrigt blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Se mere på facebook

 

 

 

 

 

Weltklasse!