Nyhedsbrev for junimåned 2016

01-06-2016

Nyhedsbrev - Juni 2016

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for junimåned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen, se en ugekalender over de faste aktiviteter og læse og se billeder fra livet i nordbyen.

 

Udflugt for småbørnsfamilier

Tirsdag den 7. juni kl. 10-14 arrangerer Bysekretariatet en udflugt til Randers Naturcenter for småbørnsfamilier. Vi mødes på Naturcentret på Gudenåvej 20 kl. 10 ved det overdækkede skur bag bygningerne. Husk madpakke, vi sørger for kaffe og lidt kolde drikkevarer. Vi skal hilse på dyrene, fiske med net i søen og lave pandekager over bål. Du må gerne sende en sms til Mia på 42148607, hvis du vil med - så vi er sikre på at have nok pandekagedej.

 

 

 

Fest for Nordbyens mange frivillige

Laver du frivilligt arbejde i Nordbyen? Vi synes at du er noget særligt og det du laver er herligt, så derfor vil vi i Bysekretariatet sige tak og invitere til grillfest torsdag den 16. juni kl. 18-21. Det bliver en hyggelig aften med live musik, god mad og nogle fede lege i Parkcafeen på Flyvervej 5. Vi vil være helt sikre på at der er mad nok, og derfor skal du tilmelde dig hos Claire på 42148608 eller cnn@msbolig.dk

Sommerferieaktiviteter

Sommerferien lurer lige rundt om hjørnet og i Bysekretariatet er vi ved at lægge sidste hånd på en oversigt over de mange aktiviteter, der er i Nordbyen sommeren over. Der bliver formiddagscafé for de voksne, masser af leg og bevægelse for børn og unge og grillaftener for hele familien.

Når Nordbyposten udkommer i uge 26 vil du kunne se planen der - men da sommerferien allerede er i gang dér, bliver planen lagt på hjemmesiden så snart den er klar.

 

 

 

 

 

Naturklub

Der er stadigvæk ledige pladser i naturklubben for alle børn i Nordbyen i alderen 8-13 år, der kunne tænke sig at være mere ude i naturen. Naturklubben mødes hver onsdag efter skoletid til naturoplevelser på Nordre Fælled sammen med naturvejleder og unge fra Randers Produktionshøjskole.

I uge 26 er der sommercamp for naturklubbens medlemmer med masser af sjove aktiviteter.

Det er gratis at være med og du kan skrive til naturvejleder Søren Schmidt på ssc@ranpro.dk, hvis du vil tilmelde dit barn eller vide mere. Til sommer får de tilmeldte børn mulighed for at komme på sommercamp.

 

Lektiehjælp for unge og voksne

Vidste du at hvis du er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, så kan du få individuel lektiehjælp i Bysekretariatet eller ved en af de tilknyttede frivillige? Hvis du har lyst til at vide mere - enten fordi du vil være frivillig eller fordi du har brug for hjælp med lektierne - kan du kontakte Sonja på 4214 8604.

 

 

 

 

Fællesspisninger

Jennumparken: Torsdag den 9. juni kl. 16-19 er der grillaften i Parkcafeen på Flyvervej 5. Du skal selv medbringe kød til grillen, der er klar fra kl. 17,  men billetten, der kun koster 15 kr., giver adgang til lækkert tilbehør lavet af Parkcafeens elever. Som dessert er der kagebord - og har du lyst til at medbringe en kage, kan du kontakte Mia på 4214 8607.

 

Glarbjergvej-området: Torsdag den 30. juni er der grillaften i Glarbjergvejområdet. Hold øje med opslag og facecbook for nærmere oplysninger.

 

Vangdalen: I juni afholdes der to gange grillaftener i Vangdalen. Den første er den 8. juni og den anden den 28. juni. Se nærmere på opslag i området.

 

Se nærmere opplysninger om fællesspisningerne på opslag i området og på facebook. Husk at der er tilmelding og det koster 25 kr pr. voksen at deltage (børn er gratis, men skal stadig tilmeldes).

 

Husk at alle beboere i hele Nordbyen er velkomne til alle fællesspisningerne!

 

 

Babycaféerne

Programmet for undervisning i babycaféerne er nu klart.

Hveranden mandag (i ulige uger) kl. 10-12 er der babycafé i Vangdalen for alle småbørnsforældre. Det foregår i Ved Byskellet 3-5, kld. (indgang fra altansiden) og der er både en sundhedsplejerske og en eller flere boligsociale medarbejdere til stede.

6.juni kl. 10-11: Konfliktløsning i børnehøjde.

7. juni kl. 10-14: Tur til Naturskolen - se ovenfor

20. juni kl. 10-11: Sanglege og besøg fra Randers Bibliotek.

4. juli kl. 10.30-11: instruktion i babymassage.

 

Hver tirsdag kl. 9.30-11.30 er der babycafé på Husarvej 20, kld. Der er en sundhedsplejerske til stede hver tirsdag og en eller flere boligsociale medarbejdere.

7. juni kl. 10-14: Tur til Naturskolen - se ovenfor

14. juni kl. 10.30-11: instruktion i babymassage.

 

Kontakt Mia for flere oplysninger på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk

 

 

 

Engelsk for børn og voksne

Der er engelsk for voksne begyndere hver tirsdag kl. 10.45-12 i Bysekretariatet

Engelsk for børn er hver tirsdag kl. 15.30 i Bysekretariatet på Flyvervej 5. Begge dele frem til skolernes sommerferie.

Kontakt Claire på 4214 8608, hvis du vil vide mere. Der søges også frivillige til engelskundervisning og lektiehjælp.

 

 

Åben café

Åben café holder åbent to gange om ugen. Til åben café kan du mødes med andre beboere i området over en kop kaffe og uforpligtende snak i Bysekretariatet på Flyvervej 5, st.th. mødelokale 2. Det er mandag og torsdag kl. 13-15, at Charlotte har kaffe på kanden til åben café. Kom forbi og se om det er noget for dig at være med til. Eller kontakt Sonja på 4214 804.

 

 

 

Parkcafeen

Kom forbi Parkcafeen på Flyvervej 5! Her kan du købe dig et måltid mad, en kop kaffe eller bare komme forbi og læse avisen eller låne en computer. Der er også mulighed for at spille pool/billiard og fussbold, eller et af de mange brætspil, der står til fri afbenyttelse. Om eftermiddagen 

 

Åbningstider:

Mandag-fredag kl. 8.30-13.00 og 15.00-18.45

Morgenmaden serveres kl. 8.30-9.30, frokost kl. 11.30-12.30 og aftensmad kl. 17-18.30

 

Se oplysninger om menu og gældende priser her

 

OBS! Parkcafeen holder lukket for morgenmad og frokost torsdag den 2. juni pga. et arrangement.

Computerundervisning

Der er computerundervisning for begyndere hveranden mandag (i lige uger) i Bysekretariatet og hver torsdag på Nørrebrogade 138, kld. Begge dage er der undervisning i tidsrummet kl. 10-12. Undervisningen holder sommerferie samtidig med skolerne og dvs. i ugerne 26-31.

Kontakt Tina på tinahastrup@gmail.com eller Claire på 4214 8608 for nærmere info.

 

Har du brug for at låne en computer står der to computere til rådighed i Parkcafeen i åbningstiden.

 

Hver anden torsdag (i ulige uger) kl. 19-21 mødes Ubuntu Randers i lokalerne på Husarvej 20, kld. Her handler det om såkalde open source-programmer og styresystemer, og alle er velkomne til at komme forbi og høre mere.

 


Genbrugssport

Genbrugssport har ingen fast åbningstid. Der er dog frivillige til stede i lokalerne på Husarvej 20, kld. flere gange om ugen. Ellers er du velkommen til at kontakte Sonja på 4214 8604 eller Mia på 42148607, hvis du har brug for sportstøj eller udstyr til dig selv eller dine børn. Har du til gengæld brugt udstyr du vil donere til Genbrugssport, kan det afleveres i Parkcaféen, hvor der står en kurv i indgangspartiet.

Genbrugssport er et samarbejde mellem Bysekretariatet, Randers Kommune og Frivilligværket.

Fædreklub

Fædreklubben Far Away er for alle mænd i Nordbyen. De mødes fast hveranden torsdag kl. 18.30 (i lige uger) på Husarvej 20, kld. og der er altid plads til nye medlemmer. Næste gang fædreklubben mødes er torsdag den 2.juni, og du er velkommen til en kop kaffe! Torsdag den 16. juni er det Fædreklubben Far Away der vil stå for at grille for Nordbyens frivillige til frivilligfest.

Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Sonja på 4214 8604 eller Toke på 4214 8603.

 

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 

Nordbyens Motion

Sæsonen slutter først, når skolerne går på sommerferie fra og med uge 26. Bestyrelsen er allerede godt i gang med at planlægge næste sæson og kan allerede afsløre sæsonens nye aktivitet, nemlig vandgymnastik, der kommer til at foregå på Nørrevangsskolen tirsdage fra kl. 19. Det koster kun 200 kr. pr. sæson at være medlem af Nordbyens Motion - og der gives endda familierabat, hvis flere i familien vælger at blive medlemmer. Følg med på foreningens facebook-side for hhv. sæsonstart og tid og sted for holdundervisning.

Foreningens formand, Marianne Clemmensen, kan træffes på marianne.clemmensen@privat.dk eller på tlf. 2042 5045 efter kl. 17.

Kurdisk kulturforening

Hver fredag aften kl. 19-22 er  der kurdisk aften for kvinder og børn på Husarvej 20, kld.

Hver lørdag kl. 15-17 er der undervisning for børn og unge i kurdisk kurmanji-dialekt på Nørrevangsskolen

Hver lørdag kl. 15-17 er der undervisning for børn og unge i kurdisk sorani-dialekt på Husarvej 20, kld.

Hver søndag kl. 12-17 er der gymnastik for børn og unge på Østervangsskolen.

Kurdisk kulturforening har en række andre aktiviteter i og udenfor Nordbyen, f.eks. indendørsfodbold for voksne. Kontakt Adnan Barzange på tlf. 2927 9917, hvis du vil vide mere.

 

 

Bydelsmødreforeningen
Foreningen holder åbent hver fredag fra kl. 10.30-14 på Husarvej 20, kld. Der er forskellige aktiviteter, som syning, avislæsning, madlavning og hyggesnak, og foreningen arrangerer også forskellige udflugter for medlemmerne.

Alle kvinder og piger over 15 år kan blive medlemmer af foreningen. Det koster 100 kr årligt. Det er stadig gratis at benytte sig af bydelsmødrenes rådgivning. Du er også velkommen til at besøge foreningen inden du beslutter dig for om du vil blive medlem.

Fredag den 10. juni laver foreningen i samarbejde med Bysekretariatet en udflugt til Randers Bibliotek. Alle kvinder i Nordbyen er velkomne på denne udflugt. Vi mødes ved bussen kl. 10 og på Randers Bibliotek kl. 10.30.

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. mandag, onsdag og fredag kl. 18-20. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.

 

Tur til Hjallerup Marked: Foreningen arrangerer en tur til Hjallerup Marked lørdag den 4. juni. Bussen kører fra Flyvervej 24 kl. 8.00 og fra Hjallerup igen kl. 17. Pris for medlemmer er 75 kr. pr. voksen og 45 kr. pr. barn, ikke-medlemmer kan komme med for 100 kr. Billetter købes i Parken i åbningstiden.

 

Ungeaften: Fredag den 17. juni kl. 20-00 afholder foreningen ungeaften for unge fra og med 8. klasse.

 

Skt. Hans: Aktivitetsforeningen fejrer traditionen tro Skt. Hans Aften den 23. juni. I år sker det i BiStaden på Nordre Fælled. Fra kl. 19 er der salg af pølser og kl. 20 tændes bålet. Gratis billetter hentes i Parken i åbningstiden. 

 

Børnedisko: Der er børnedisko i Parken fredag den 3.  og den 10. juni kl. 18.30-20

Banko: Tirsdag den 7. juni kl. 18 er der banko i Parken.

Linedance: Hver torsdag kl. 18.30-20 i Vestervangsskolens lille gymnastiksal.

 

Aktivitetsforeningen holder Sommerfest i Jennumparken i uge 27. I den forbindelse søger foreningen frivillige. Der mangler frivillige i baren (over 18 år), som pladsvagter (over 14 år) og der mangler også nogle til at være med til at lave aktiviteter. Der afholdes informationsmøde torsdag den 9. juni i Parken.

 

Foreningens øvrige faste aktiviteter kan du se her.

Hold ellers øje med opslag og facebook for foreningens aktiviteter.

Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.

 

 

 

Foreningen Barnets Sag

Den frivillige forening Barnets Sag har på Husarvej 32, kld. åbent to aftener om ugen: tirsdag og torsdag kl. 18-21 i deres familiehus med sjove aktiviteter for børn og rådgivning til mødre.

Kontakt gerne foreningens formand Nijole på 4022 2288 hvis du har spørgsmål.

 

 

Nordre Fælleds Venner

De vilde blomsters Dag: Kom og hjælp os med at finde ud af hvor mange forskellige blomster, der er på et areal på størrelse med en håndboldbane. Vi vil lave en oversigt over blomsterne og sammenligne med den, der blev lavet inden at foreningen begyndte at pleje området i 2015. Det foregår søndag den 19. juni kl. 9.30-11.30. Alle er velkomne og der er ingen tilmelding. Husk påklædning efter vejret og varm eller kold drikke til pausen. Se mere på foreningens facebookside.

Gågruppen mødes fortsat hver mandag kl. 13 ved Parkcafeen til en gåtur i naturen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf. 26 14 43 91.

Du kan i øvrigt blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Det koster 50 kr. pr. husstand om året. Se mere på facebook

 

 

 

 

Weltklasse!