Nyhedsbrev for junimåned 2015

01-06-2015
Nyhedsbrev - Juni 2015
Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for junimåned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen, se en ugekalender over de faste aktiviteter og læse og se billeder fra livet i nordbyen.
 
 
Fællesspisning i BiStaden på Nordre Fælled
Torsdag den 11. juni holder Bysekretariatet og Parkcafeen grillaften i den nye grillhytte på Nordre Fælled. Ffra kl. 16 vil der være forskellige aktiviteter i området og fra kl. 17 er grillen varm. Du skal selv medbringe kød eller pølser til grillen, mens der bliver serveret tilbehør som kartoffelsalat, salat og brød. Det koster 15 kr. pr. voksen og børn er gratis - alle skal dog have billetter, som kan hentes i Parkcafeen på forhånd. I tilfælde af regn flyttes arrangementet til Parkcafeen på Flyvervej 5.
 
Business Talents
De sidste tre måneder har 11 iværksættere fra Jennumparken arbejdet hårdt med deres idéer. Nu får de så mulighed for at "pitche" eller sælge deres idéer til et panel af erhvervsfolk. Efterfølgende er reception for alle interesserede. Det foregår i Parkcafeen tirsdag den 24. juni kl. 17.
 
Nyhedslæseklub for kvinder
Bysekretariatet og Randers Bibliotek starter i fællesskab en nyhedslæseklub for kvinder. I klubben skal vi læse nyheder i avisen og på nettet - måske også på forskellige sprog. Det er en god måde at få trænet sit danske sprog samtidig med at vi bliver opdateret i, hvad der sker rundt omkring i verden. Nyhedslæseklubben mødes to gange inden sommerferien, torsdagene 18. og 25. juni kl. 10-11.30 i mødelokale 2 i Bysekretariatet. Alle kvinder er velkomne - og man behøver ikke at være god til at læse dansk, for vi hjælpes ad! Vil du vide mere, kan du kontakte Sonja på 4214 8604.
 
Fædreklub
Det har længe været et ønske i Nordbyen om at starte en fædreklub eller anden klub for mænd. Nu har Bysekretariatet i samarbejde med Randers Bibliotek fået mulighed for at starte en fædreklub, men vi vil meget gerne finde ud af, hvad mændene i Nordbyen kunne tænke sig at fædreklubben skal indeholde. Derfor inviterer vi til et møde, hvor alle mænd i Nordbyen er inviteret til at komme og være med til at sætte præg på den nye klub. Fædre og ikke-fædre, unge og ældre, og mænd med alle mulige forskellige etniske baggrunde er velkomne i Parkcafeen mandag den 15. juni kl. 19.
Vil du vide mere, kan du kontakte Sonja på 4214 8604.
 
Event8
Det første store event fra Event8, VM i Randers 2015, er nu overstået. Det blev en dejlig dag med fodbold, aktiviteter og godt humør. Det blev Tyskland, der vandt titlen som Randersverdensmestre 2015.
Drengene fra Event8 har efterfølgende deltaget i Business Awards, hvor de fik en pris for strategisk kommunikation. Tillykke, drenge!
Torsdag den 4. juni skal det fejres sammen med særlig indbudte venner og familie i Business Park Randers.
Læs mere på Event8s facebookside.
 
Nordbyen læser har gjort Randers til Danmarks bedste læsekommune
Nordbyen sætter Randers på kortet med kåringen til Danmarks bedste læsekommune. Det blev fejret med en prisoverrækkelse på Nordre Fælled lørdag den 30. maj. Du kan se billeder fra dagen på Bysekretariatets facebookside og læse mere på både Nordbyen læser og Danmark læser.
Nordbyen læser fortsat og der vil stadigvæk være muligt at snuppe en bog i et af fuglehusene eller i bogkasserne rundt omkring i området. Læseklubberne fortsætter også og det gode samarbejde mellem Bysekretariatet og Randers Bibliotek fortsætter også på forskellig vis.
 
 
Valgmøde i Parkcafeen
Der er udskrevet folketingsvalg og i den forbindelse arrangeres der et debatarrangement i Parkcafeen onsdag den 10. juni kl. 18.45. Der arbejdes på fuld kraft for at alle partier kan blive repræsenteret til en paneldebat. Nærmere oplysninger får du på opslag, på Bysekretaritets facebookside eller på Mit kvarter.
 
 
Sommercamp
Randers Produktionshøjskole afholder i dagene mandag den 29. juni til onsdag den 1. juli en sommercamp på Nordre Fælled for børn i Nordbyen. Der vil være forskellige aktiviteter, som raftebygning, bålmad, fodbold på en anderledes måde, cykelringridning, se i vandkikkert, drageflyvning, man kan lave sin egen blyant og lære at lave bål. Alle tre dage starter aktiviteterne kl. 10 og fortsætter til kl. 15 og der er mødested ved BiStaden. Alle børn er velkomne, men børn under 8 år skal ledsages af en voksen.
 
Kulturkufferter
Den 10. juni kl. 14.45 får alle børnene på Nordbyens tre fritidshjem overrakt kulturkufferter på Randers Bibliotek. Kulturkufferterne indeholder foruden tre bøger og to film, invitationer til fem forskellige arrangementer, hvor børnene kan deltage enten sammen med fritidshjemmene eller deres familier. Forældre og andre interesserede er velkomne til overrækkelsen.
 
Mit kvarter - ny portal
Flere af dine naboer er nu begyndt at bruge den nye internetportal Mit kvarter, og du kan være med. Du kan finde Randers Nordby på mit-kvarter.dk og tilmelde dig via facebook, google+ eller din mail. Når du har tilmeldt dig, kan du være med i kvarterfællesskabet, oprette begivenheder og annoncere efter tjenester eller sætte noget til salg. Du kan afprøve dine gode idéer og lave nye fællesskaber. Kom og vær med!!
 

 

Syklub i Vangdalen
Har du lyst til at være med til at sy - eller måske lære det - er du velkommen til at være med i syklub i Vangdalen - og du behøver ikke at være bosat i Vangdalen for at deltage. Det foregår hver tirsdag  kl. 19 i lokalerne på Ved Byskellet 3-5, kld.
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Toke på 4214 8603.
 
 
Anonym rådgivning - nu på telefonen
Husk at der fortsat er mulighed for at få anonym rådgivning ved socialrådgiver Dorte Pagter i Bysekretariatet - også over telefonen. Du kan ringe direkte til Dorte på tlf.89154563, og har hun ikke mulighed for at tage telefonen, vil hun ringe dig op. Der vil fortsat være muligt at booke tid til rådgivning hos Mia på 4214 8607.
Dorte kan yde rådgivning omkring familieliv og omkring sagsbehandling hos kommunen.
 
 

 

 
Fællesspisninger
Parkcafeen: Denne måneds fællesspisning er et grillarrangement (se ovenover).Tilmelding i Parkcafeen.
Vangdalen: Tirsdag den 2. juni og tirsdag den 30. juni (grill) kl. 17.30 i Ved Byskellet 3-5, kld. Tilmelding hos Toke på 42148603.
Glarbjergvejområdet: Der bliver arrangeret en grillaften sidst på måneden (se opslag). Tilmelding hos Claire på 42148608.
 
Til alle fællesspisninger er der tilmelding på forhånd og en billet koster 25 kr. pr. voksen og er gratis for børn (ifølge med en voksen).
 
Husk alle beboere i hele Nordbyen er velkomne til alle fællesspisningerne!
 
 
Babycaféerne
Hveranden mandag (i ulige uger) kl. 10-12 er der babycafé i Vangdalen for alle småbørnsforældre. Det foregår i Ved Byskellet 3-5, kld. (indgang fra altansiden).
 
Hver tirsdag kl. 9.30-11.30 er der babycafé på Husarvej 20, kld. Der er en sundhedsplejerske til stede hver tirsdag og en eller flere boligsociale medarbejdere.
 
Kontakt Mia for flere oplysninger på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk
Nørkleformiddag
Hver torsdag kl. 9.30-11.30 har du mulighed for at være med til at nålefilte, strikke eller hækle i Bysekretariatets stue.Du er velkommen til at tage dit eget håndarbejde med, men kan også prøve kræfter med nålefilt eller strikke/hækle for en god sag. Du er også velkommen uden håndarbejde!
Der er ingen tilmelding, bare mød op og se om det er noget for dig - vi har kaffe på kanden og vi hygger os rigtig meget!
Hvis du har lyst til at vide mere kan du kontakte underviser Mette Højer over facebook eller Sonja på 4214 8604.

 

Engelsk
Hver tirsdag fra kl. 11 er vi nogle, der mødes i Bysekretariatets mødelokale 2 og øver os i at snakke engelsk. Vi vil meget gerne have flere med, så kom forbi og se om det er noget for dig.
Hvis du vil vide mere kan du kontakte Claire på 4214 8604.
 
 
 
Danskundervisning
Der er flere muligheder for at komme til danskundervisning i Nordbyen. AOF tilbyder fvu-danskundervisning hver tirsdag kl. 8.30-10.45 i Bysekretariatets mødelokale 2 på Flyvervej 5, og du behøver ikke at tilmelde dig - bare kom og se om det ikke er noget for dig!
FOF har dansk hver mandag og onsdag kl. 10-12 i Café Nord på Nørrebrogade 138, kld.
Derudver tilbyder hhv. AOF og Randers HF og VUC danskundervisning til tosprogede, hvor der er fokus på det mundtlige. Dvs. at man øver sig og bliver bedre til at tale og forstå dansk i dagligdagen. Kontakt Sonja på 4214 8604, hvis du vil vide mere,
 
 
Åben café
To gange om ugen er der mulighed for at møde naboer og andre beboere i Nordbyen til Åben café. Om mandagen er det kl. 13-15 på Husarvej 20, kld. og om torsdagen kl. 13-15 i stuen i Bysekretariatet på Flyvervej 5.
Kom til åben café - alene eller sammen med en nabo - det er meget hyggeligt!
Det er Charlotte Sloth, der står for åben café og hun kan træffes på 4214 8606.
 
 

 
Madtilbud i Parkcafeen
I Parkcafeen kan du købe sund og lækker mad til yderst rimelige priser lavet af elever fra Randers Produktionshøjskole.
 
Priser:
En kop kaffe/te 2 kr, kakao/specialkaffe 4 kr
Morgenbuffet: 8 kr
Sandwich: 22 kr
Brunch (kun fredag): 30 kr
Salatbar (kun til frokost): 15 kr
Frokost/aften: Dagens ret 28 kr (Børn u. 14 år 15 kr)
11 madbilletter: 280 kr
                                Se menuplanen for Parkcafeen her

Serveringstider:
mandag-torsdag: 08.30-10 for morgenmad,11.30-12.30 for frokost, og 17-18.15 for aftensmad
fredag: 9-10.30 brunch

Åbningstider
Mandag-torsdag: 8.30-13 og 15-18.45
Fredag: 9-12
I åbningstiden kan du læse dagens gratisavis, få en snak med andre beboere, spille brætspil, skak eller tage et spil billiard eller pool eller bordfodbold. For børnene er der legetøj og tegnegrej til fri afbenyttelse.
Der er lukket i Parkcafeen på Grundlovsdag den 5. juni.
Computerundervisning
Der er i Nordbyen forskellige muligheder for begyndere og lettere øvede at blive bedre til at mestre en computer.
Mandag kl. 9.30-10.30: Hold for begyndere, Bysekretariatet, Flyvervej 5, st.tv.
Torsdag kl. 10-12: Lettere øvet, Café Nord, Nørrebrogade 138, kld.
Torsdag kl. 15.30-17: Både begyndere og lettere øvet, Vangdalen, Ved Byskellet 3-5, kld.
Har du til gengæld brug for at låne en computer, står der to computere til rådighed i Parkcafeen i åbningstiden.
Kontakt Claire på 4214 8608 for nærmere info.
 
Hver anden torsdag (i ulige uger) kl. 19-21 mødes Ubuntu Randers i lokalerne på Husarvej 20, kld. Her handler det om såkalde open source-programmer og styresystemer, og alle er velkomne til at komme forbi og høre mere.
 
Fotoklub
Fotoklubben vil stadig gerne have flere medlemmer. Det er til dig, der godt kan lide at tage billeder og gerne vil dele glæden med andre. Du behøver ikke at have et stort flot kamera - en mobiltelefon kan også tage flotte billeder! Kontakt Claire på 4214 8608 eller gå ind på Mit kvarter for at se hvornår klubben mødes næste gang.
P.s. Billedet ved siden af er taget af borgerjournalist Ina Malchow Kihl-Plambek, der er en rigtig dygtig fritidsfotograf.
 
 
Rådgivningstilbud
I Bysekretariatet har vi flere rådgivningstilbud.
Økonomisk rådgivning: Hver onsdag kl. 13-15 og ellers efter aftale med Claire (4214 8608).
Økonomisk rådgivning for alle i RandersBolig: Efter aftale med Diana (2290 9388).
Anonym rådgivning om familieliv og kommunens sagsbehandling: Efter aftale med Mia (4214 8607)
Jobvejledning med hjælp til ansøgninger, cv og jobsøgning: Efter aftale med Sonja (4214 8604)
Plus 12 for unge i alderen 12-18 år om hvad, der optager dem: Efter aftale med Toke (4214 8603)
Familiers sundhed for familier, der gerne vil leve sundere: Efter aftale med Mia (4214 8607)
HotSpot for børn i alderen 8-13 år, der gerne vil have mere aktiv fritid. Efter aftale med Louise Bro (4214 8613)
Lektiehjælp for voksne Individuelt efter aftale med Sonja (4214 8604)
 

Genbrugssport
Der er åbent for udlevering af gratis idrætstøj og udstyr på Husarvej 20, kld. hver mandag kl. 13-15. Skulle det være et dårligt tidspunkt, kan du kontakte en af medarbejderne i Bysekretariatet og aftale en anden tid.
Hvis du i stedet vil aflevere noget af det du ikke bruger, kan du også gøre det i Bysekretariatet eller i kurven i Parkcafeen. Læs mere om Genbrugssport her
Hvis du har lyst til at være frivillig i Genbrugssport, kan du kontakte Sonja på 4214 8604 - at være frivillig i Genbrugssport indebærer at du er med til at holde orden i sagerne og hjælper til med at sortere, når der kommer nyt.
Her kan du se det program TV2 Østjylland lavede om Genbrugssport og om Sanna, som er en af de frivillige.
Genbrugssport er et samarbejde mellem Bysekretariatet, Randers Kommunes Kultur og fritid og Frivilligværket.

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 
Nordbyens Motion
Se oversigt over Nordbyens Motions hold på Bysekretariatets hjemmeside her.
For at tilmelde dig et hold, skal du møde op til motionstimerne. For at betale kontingentet på 200 kr kan du overføre til følgende konto: 5395 0537022 i Arbejdernes Landsbank (husk at angive navn), eller kontakte Alma, der er kasserer ved sms/tlf. 2851 1762.
Kurdisk kulturforening
Hver fredag aften kl. 19-21 er  der kurdisk aften for kvinder og børn på Husarvej 20, kld.
Hver lørdag kl. 15-17 er der også kurdiskundervisning samme sted. Både børn og voksne kan være med og det er både for dem, der har kurdisk som modersmål og for dem, der er nysgerrige omkring det kurdiske sprog og kultur.
Kurdisk kulturforening har en række andre aktiviteter i og udenfor Nordbyen, kontakt Adnan Barzange på tlf. 2927 9917, hvis du vil vide mere.
 
 
Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen holder åbent hver fredag kl. 10-15 for socialt samvær og kreative sysler. Samtidig står bydelsmødrene til rådighed for rådgivning og vejledning.
 
Alle kvinder og piger over 12 år kan blive medlemmer af foreningen, kontingentet er 100 kr årligt. Du behøver dog ikke at være medlem af foreningen for at benytte dig af bydelsmødrenes rådgivning.
 
Kontakt foreningens formand Sanna Rasmussen på tlf. 2872 5022, hvis du vil vide mere.
 
Aktivitetsforeningen Jennumparken
Børnedisko i Parken fredag den 5. juni kl. 18.30-21.
Tur til Hjallerup Marked lørdag den 6. juni (75 kr for medlemmer og 100 kr for ikke-medlemmer - Se opslag).
Banko for medlemmer i Parken søndag den 7.juni (sidste gang inden sommerferien).
Skt. Hans-fejring den 23. juni (se opslag).
 
Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. hver onsdag, torsdag og fredag kl. 18-20 og hver lørdag kl. 13-16. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.
 
Foreningens faste aktiviteter kan du se her.
Hold ellers øje med opslag, hjemmeside og facebook for foreningens aktiviteter.
Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.
 
 
Foreningen Barnets Sag
Den frivillige forening Barnets Sag har på Husarvej 32, kld. åbent to aftener om ugen: tirsdag og torsdag kl. 18-21 i deres familiehus med aktiviteter og rådgivning, især omkring kvindeproblemer. Alle er velkomne til at komme forbi og se lokalerne og høre om det, der foregår i dem. Kontakt gerne foreningens formand Nijole på 4022 2288.
 
 
Nordre Fælleds Venner
Hver mandag kl. 13 mødes en flok beboere ved Parkcafeen for at gå en tur sammen - som regel i den smukke natur på Nordre Fælled. Kontakt Else Jensen fra foreningen Nordre Fælleds Venner på 2614 4391 - så kan du også komme med i telefonkæden, der bruges i tilfælde af aflysning.
 
Foreningen arrangerer her i foråret og sommeren nogle arbejdsdage, hvor man kan lave frivilligt arbejde på Nordre Fælled og dermed være med til vedligeholde og udvikle området. Det foregår som udgangspunkt på torsdage i ulige uger kl. 16.30-18.30, men afhænger af vind og vejr, så kontakt formand Eske Thøgersen på 8640 8004 for nærmere oplysninger.
 
Du kan i øvrigt blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Se mere på facebook
 
 

Bysekretariatet holder lukket Grundlovsdag fredag den 5. juni

 
Weltklasse!