Nyhedsbrev for juni 2014

06-06-2014

Nyhedsbrev - Juni 2014

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for junimåned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, vi tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen og se en ugekalender over de faste aktiviteter.

Nordbyen læser holder kick off
Onsdag den 25. juni kl. 13-17 inviterer Nordbyen læser samarbejdspartnere, læseambassadører og andre læseinteresserede til kick off-arrangement i Beboerhuset på Flyvervej 1. Der er tilmelding hos Iben på Randers Bibliotek på ib@randersbib.dk eller 87106866 senest den 18. juni.
 
Du kan læse mere om Nordbyen læser på bloggen: nordbyenlaeser.dk og på kampagnens facebookside. Og om Danmark læser her
 
Basketball i Nordbyen
Hver onsdag kl. 15-17 er der basketball på en af banerne i området. Vi mødes ved Bysekretariatet på Flyvervej 5 og går så hen til en af banerne og spiller i et par timer. Alle er velkomne - børn, unge og voksne! Kontakt Alma på 4214 8602, hvis du har brug for at vide mere.

 

Fællesspisning i Glarbjergvej-området
Der er fællesspisning tirsdag den 10. juni kl. 17.30-19 i festsalen på Nørrebrogade 120. Der står forloren hare med kartofler og tilbehør på menuen. Husk eget service!
Det koster 25 kr pr. voksen og er gratis for børn under 14 år. Der er tilmelding senest den 7. juni hos Claire på 4214 8607 eller cnn@msbolig.dk - og sig til hvis du har lyst til at bage en kage til dessert.
 
Husk at alle beboere er velkomne til alle fællesspisninger!
 
Fællesspisning i Vangdalen
Der er fællesspisning på Ved Byskellet 3-5, kld. tirsdag den 24. juni kl. 17.30-19.30. Menuen står på chili con carne med ris og salat. Det koster 25 kr. pr. voksen og er gratis for børn under 14 år at deltage.
Kom og vær med til et hyggeligt arrangement, hvor du har mulighed for at møde din nabo og nogle af de boligsociale medarbejdere.
Der er tilmelding senest den 17. juni hos Toke på 4214 8603, tlu@msbolig.dk eller på facebook.

Husk at alle beboere er velkomne til alle fællesspisninger!

 

 
Nabocafé i Vangdalen
Fredage kl. 12-13.30 er der nabocafé i Ved Byskellet 3-5, kld. for voksne fra hele Nordbyen. Der er mulighed for socialt samvær og for at møde nogle af de boligsociale medarbejdere. Der er kaffe og te på kanden, så inviter din nabo med til fredagshygge. Du er velkommen til at tage dit håndarbejde med, men er også velkommen uden! Børn er også velkomne sammen med deres forældre.
 
Korsstingsbroderi: Om fredagen vil Vivi have gang i broderinålen. Du kan være med både som øvet og nybegynder - og vi har garn og andet tilbehør så du kan prøve det.
 
 
Økonomisk rådgivning
Onsdag den 11. juni kommer Pia og Jeanette fra BRF Kredit igen til Nordbyen og er klar til at rådgive omkring økonomi. Kontakt Claire på 4214 8608 for at aftale tid og få at vide, hvad du skal medbringe til mødet. Claire har også afsat tid hver onsdag, hvor du kan få hjælp til at overskue din økonomi.
 
 

 
Fællesspisninger i Parkcafeen
Onsdag den 11. juni kl. 16-19 er der fællesspisning i Parkcafeen i forbindelse med mændenes sundhedsdag. Mændene står ved grillen og laver forskellige salater fra kl. 16-18 og fra kl. 18 er der spisning for alle.
 
Torsdag den 26. juni kl. 17-18.30 er der fællesspisning med grill og forskellige salater.
 
Det koster 25 kr pr. voksen deltage i fællesspisningerne, mens det er gratis for børn, der dog skal have en billet. Billetter fås i Parkcafeen i åbningstiden.
 
Husk at alle beboere er velkomne til alle fællesspisninger!
 
Krydderurter for alle
Måske har du allerede set at der er kommet lidt planter i højbedene foran Beboerhuset på Flyvervej 1. Det er nogle frivillige, der er med i Krydderurter for alle, der har været på spil og plantet krydderurter og små bærbuske. Og så skulle der senere på sæsonen være lidt spiseligt til fri afbenyttelse for områdets beboere. Vi håber I alle vil være med til at passe på bedene i hverdagen, så vi alle kan få glæde af afgrøderne.
Den 12. juni kl. 12-ca. 15 skal næste højbed beplantes og har du lyst til at deltage, kan du bare komme forbi.
Børn, unge og voksne er alle velkomne som frivillige. Har du lyst til at deltage eller vil vide mere, kan du kontakte Mia på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk.
 
 

Skak i Nordbyen
Skakklubben holder sommerferie fra nu, men starter første torsdag efter skolernes sommerferie. Der er dog fortsat mulighed for at spille skak i Nordbyen, for udover torsdagaftener i Parken, vil der også være skakbrætter i Parkcafeen, og i sommerferien bliver der udendørs skak.
Kontakt Alma på 4214 8602, hvis du vil vide mere.
 
Hver torsdag kl. 18-20 er der skakklub i Parken på Husarvej 26, kld. i samarbejde mellem Kurdisk Kulturforening og Aktivitetsforeningen Jennumparken. Alle er velkomne! Kontakt Adnan på 2927 9917, hvis du vil vide mere.
 
Babycaféerne
Hver mandag kl. 10-12 er der babycafé i Vangdalen for alle småbørnsforældre. Det foregår i Ved Byskellet 3-5, kld. (indgang fra altansiden). Hver anden mandag vil du kunne møde områdets sundhedsplejerske Hanne Ryberg i babycaféen. De andre dage er en eller flere af de boligsociale medarbejdere til stede.
 
Hver tirsdag kl. 9.30-11.30 er der babycafé på Husarvej 20, kld. Der er en sundhedsplejerske til stede hver tirsdag og en eller flere boligsociale medarbejdere.
 
Kontakt Mia for flere oplysninger på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk
 
 
Læseambassadører - turbohold
I forbindelse med kampagnen Nordbyen læser er der ved at blive uddannet et hold læseambassadører. Du kan stadig nå at blive læseambassadør ved at deltage på et turbohold. Der er udover lidt hjemmearbejde, undervisning mandag den 16. juni kl. 16-18 og deltagelse i kick off-arrangement onsdag den 25. juni kl. 13-17. Hvis du vil med skal du hurtigst muligt kontakte Sonja på 4214 8604.
Nørkleformiddag
Hver torsdag kl. 9.30-11.30 har du mulighed for at være med til nålefilt, vådfilt eller at strikke og hækle i Bysekretariatets stue. Der er ingen tilmelding, bare mød op og se om det er noget for dig - vi har kaffe på kanden og vi hygger os rigtig meget!
Hvis du har lyst til at vide mere kan du kontakte underviser Mette Højer over facebook eller Sonja på 4214 8604.

 

 

 

Vi vil have stærke og sunde mænd!
Uge 24 er udråbt til at være sundhedsuge for mænd over hele kloden, såkaldt Men's health week. I Nordbyen har vi valgt at fejre det ved at udråbe 11. juni som sundhedsdag for mænd. Der er aktiviteter hele eftermiddagen på plænen ved Beboerhuset på Flyvervej 1 og der afsluttes med fællesspisning i Parkcafeen.
Kl. 13-15: "Sæt i gang" Vi åbner vores telt med forskellige stande. Få taget dit blod-tryk, få at vide hvor gammel din krop er eller vær med i vores konkurrence.
Kl. 15-16: "Herrelækker krop" Tips til hvordan få du rørt dig nok i hverdagen på en nem måde - og så skal vi ha’ fundet ud af, hvem der kan sparke hårdest.
Kl. 16: "Supermad til supermænd" Kom og vis hvad du kan ved en grill. Vi laver mad sammen og får en snak om god mad.
Kl. 18-19: "Uden mad og drikke duer manden ikke" Vi spiser den hjemmelavede mad sammen og hygger os.

Kom og vær med til en hyggelig og udfordrende eftermiddag sammen med din søn, far, ven, onkel eller kollega. Vil du være med til at lave mad, så tilmeld dig ved Mia fra Byse-kretariatet på tlf. 42148607. Alle er velkomne til at spise med. Billetter skal købes på forhånd i Parkcaféen. Pris: 25 kr. for voksne. Det er gratis for børn, men de skal have en billet. Resten af aktiviteterne kan du bare møde op til. Vi ses, mand!

 
 
Åben café
Åben café er for voksne og handler om socialt samvær og det gode naboskab. Der er åbent to eftermiddage om ugen, mandag og torsdag kl. 13-15, hvor der er kaffe på kanden og en gang imellem sødt til ganen, og ellers masser af grin og snak om alt mellem himmel og jord. Åben café tager også på fællesudflugter en gang imellem!
Mandag mødes åben café på Husarvej 20, kld. og torsdag i stuen i Bysekretariatet. Alle er velkomne.
Kontakt Sonja på 4214 8604 eller Charlotte på 4214 8606, hvis du vil høre mere.
 
 
Læseambassadører - diplomoverrækkelse
Mandag den 23. juni kl. 15 er der i Parkcafeen diplomoverrækkelse for de nye læseambassadører, hvor vi skal fejre at de har afsluttet deres uddannelse. Alle er velkomne til at komme og møde læseambassadørerne og høre mere om, hvem de er og hvad de har lært på uddannelsen.
Kursus i hovedmassage
Det er stadig muligt at komme påminikursus i Shiatsu-hovedmassage, som hjælp til selvhjælp ved hovedpine og migræneanfald og til almen velvære.
Kurset består af to gange to timer med 14 dages mellemrum, og der undervises på hold med 6 personer, og det er en god idé at tilmelde sig sammen med en makker. Holdene bliver gennemført, når de er fyldt, så hvis I er flere kommer I hurtigere til. Tid og sted aftales med det enkelte hold. Ring eller skriv til Sonja på 4214 8604 for nærmere oplysninger.

 
Madtilbud i Parkcafeen
I Parkcafeen kan du købe sund og lækker mad til yderst rimelige priser lavet af elever fra Randers Produktionshøjskole.
Se en opdateret menuplan for Parkcafeen her
 
Priser:
En kop kaffe/te 1 kr /kakao 2 kr
Morgenbuffet: 8 kr
Sandwich: 22 kr
Brunch (kun fredag): 30 kr
En skål fra salatbar: 15 kr
Frokost/aften: Dagens ret 28 kr - ekstra kød 12 kr, ekstra kartofler/sauce 5 kr - Børn u. 14 år 15 kr
11 madbilletter: 280 kr

Serveringstider:
mandag-torsdag: 08.30-10 for morgenmad,11.30-12.30 for frokost og 17-18.30 for aftensmad
fredag: 9-11 brunch

Åbningstider
Mandag-torsdag: 8.30-13 og 15-19
Fredag: 9-12
I åbningstiden kan du læse dagens gratisavis, få en snak med andre beboere, spille brætspil, skak eller tage et spil billiard eller bordfodbold. For børnene er der legetøj og tegnegrej til fri afbenyttelse.
 
Parkcaféen har åbent Grundlovsdag!
Engelsk
Hver tirsdag kl. 15-16 er der engelskklub i Café Nord på Nørrebrogade 138, kld., hvor du sammen med frivillige og andre beboere kan øve dig i at tale engelsk og måske lave små opgaver sammen. Ring til Claire på 4214 8608, hvis du vil være med.

 

Lektiehjælp
Bygger´n: Der er lektiehjælp ved lærere på Bygger´n hver tirsdag og torsdag kl. 14-16.30 for børn i folkeskolealderen.

Voksne: Unge og voksne, der er i gang med en uddannelse, kan få hjælp til lektier og opgaveskrivning ved at henvende sig til Sonja på 4214 8604.

Online lektier: Unge i 6.-10. klasse og gymnasieelever kan desuden få onlinehjælp til lektierne. Det foregår via hjemmesiden www.lektier-online.dk og det er gratis og nemt at bruge.

Computerundervisning
Der er i Nordbyen forskellige muligheder for begyndere og lettere øvede at blive bedre til at mestre en computer. De forskellige hold er dog gået på sommerferie, men har du brug for hjælp er der mulighed mandag formiddag i Bysekretariatet kl. 9.30-11.30.
Har du til gengæld brug for at låne en computer, står der to computere til rådighed i Parkcafeen i åbningstiden.
Kontakt Claire på 4214 8608 for nærmere info.
 
Danskundervisning
I samarbejde med hhv. AOF og FOF tilbyder Bysekretariatet FVU-undervisning i dansk. FVU-dansk er for alle, der trænger til at blive lidt bedre til at læse eller skrive dansk - og det er både for dem, der har dansk som modersmål og som andet sprog.
Tirsdag kl. 9.30-12 er der dansk i Bysekretariatets mødelokale 2 og mandag og onsdag kl. 10-13 er der dansk i Café Nord på Nørrebrogade 138, kld. Kontakt Claire (4214 8608) eller Sonja (4214 8604) for nærmere oplysninger. Der er især plads på tirsdagsholdet!
 
Foreningen Barnets Sag
Den frivillige forening Barnets Sag har på Husarvej 32, kld. åbent to aftener om ugen: tirsdag og torsdag kl. 18-21 i deres familiehus med aktiviteter og rådgivning. Alle er velkomne til at komme forbi og se lokalerne og høre om det, der foregår i dem. Kontakt gerne foreningens formand Nijole på 4022 2288.
 
 
 
Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen holder åbent hver fredag kl. 10-15 for socialt samvær og kreative sysler. Samtidig står bydelsmødrene til rådighed for rådgivning og vejledning.
 
Alle kvinder og piger over 12 år kan blive medlemmer af foreningen, kontingentet er 50 kr årligt. Du behøver dog ikke at være medlem af foreningen for at benytte dig af bydelsmødrenes rådgivning.
Kontakt foreningens formand Sanna Rasmussen på tlf. 2872 5022, hvis du vil vide mere.
 
Aktivitetsforeningen Jennumparken
Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. hver onsdag, torsdag og fredag kl. 18-20 og hver lørdag kl. 13-16. Der er mulighed for at købe slik, chips, toast og sodavand i Parken, og om lørdagen også kage. Nu hvor sommervejret er her, tændes slushice-maskinen også.
 
Børnedisko: Fredag den 6. juni kl. 18-20 i Parken.
 
Skt. Hans: Aktivitetsforeningen Jennumparken fejrer traditionen tro Skt. Hans-aften. Det foregår på Bygger´n den 23. juni fra kl. 18.
 
Forberedelserne til Sommerfesten 2014 er i fuld gang. Den foregår i dagene 2.-6. juli og programmet er spækket med oplevelser for hele familien. Du kan se programmet i næste nummer af Nordbyposten og på opslag i området.
 
Foreningen søger frivillige til sommerfesten og til det daglige arbejde. Kom ned i Parken i åbningstiden og snak med en fra bestyrelsen, hvis du synes at det kunne være spændende.
 
Foreningens faste aktiviteter kan du se her.
Hold ellers øje med opslag, hjemmeside og facebook for foreningens aktiviteter.
Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.
 
 
Nordbyens Motionsforening
Mix af zumba og pilates: Mandag kl. 16-17 i Nørrevangsskolens gymnastiksal.
Mix af motion og dans: Onsdag kl. 15.50-16.50 på Falkevej 35, kld..
Pilates: Onsdag kl. 16.50-17.50 på Falkevej 35, kld.
 
Alle kan blive medlemmer af Nordbyens Motionsforening - kontingentet er kun 200 kr. pr. sæson og inkluderer deltagelse på alle hold.
Ønsker du flere oplysninger kontakt venligst foreningens kasserer Sangamadhi Jeyarajah på telefon 3180 2537 eller mail til sanga7@hotmail.com eller find foreningen på facebook.
 
 
 
Gåtur med Nordre Fælleds Venner
Hver mandag kl. 13 mødes en flok beboere ved Parkcafeen for at gå en tur sammen - som regel i den smukke natur på Nordre Fælled. Kontakt Else Jensen fra foreningen Nordre Fælleds Venner på 2614 4391 - så kan du også komme med i telefonkæden, der bruges i tilfælde af aflysning.
 
Du kan i øvrigt blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Se mere på facebook
 
 
 
Genbrugssport
Der er åbent i Genbrugssport på Husarvej 20, kld. mandag kl. 13-15, hvor de frivillige hjælper med at finde det idrætstøj du eller dit barn mangler. Der er lige modtaget lidt nyt brugt tøj til Genbrugssport, så se om der er noget af det du har brug for.
Du kan også aflevere det sportsudstyr, du ikke selv skal bruge - enten i åbningstiden eller i en kurv i Parkcafeen.
Kontakt Sonja på 4214 8604 eller Charlotte på 4214 8606, og aftal et tidspunkt, hvis du ikke kan i åbningstiden.
Hvis du har lyst til at være frivillig i Genbrugssport, kan du kontakte Sonja på 4214 8604.
Genbrugssport er et samarbejde mellem Bysekretariatet, Randers Kommune Kultur og fritid og Frivilligværket.
 
Det lille malehold
Det lille malehold mødes fortsat alle onsdage i lige uger kl. 16-19. Holdet har holdt flyttedag og mødes nu på Nørrevangsskolen, og har derfor plads til nye deltagere.
Hvis du vil vide mere eller har lyst til at være med kan du kontakte Susie Ankerstjerne på 2063 4414.
 
Åbent i Café Nord
Hver tirsdag kl. 14-16 er der åbent i Café Nord på Nørrebrogade 138, kld. Der har du mulighed for at møde en boligsocial medarbejder, låne en computer, få lidt hjælp til lektierne (især tysk, engelsk og sprogskolelektier), eller bare hygge med en kop kaffe/te.
 
 
 
 
Slægtsforskning
Hver fredag kl. 10-12 er der undervisning i slægtsforskning i Bysekretariatets mødelokale 2 på Flyvervej 5, st.tv. Det er en god idé at medbringe egen computer, men har du ikke mulighed for det, kan du låne en. Frivillige underviser er Inge Lise Vohnsen Sørensen.
 
 
 
Rådgivningstilbud
I Bysekretariatet har vi flere rådgivningstilbud.
Økonomisk rådgivning: Hver onsdag kl. 13-15 i Stuen og ellers efter aftale med Claire (4214 8608).
Åben rådgivning om familieliv og kommunens sagsbehandling: Hver tirsdag kl. 14-15 i Samtalerummet
UU-vejledning om uddannelse og fremtidsmuligheder: Hver tirsdag kl. 15-17 i Samtalerummet.
Jobvejledning med hjælp til ansøgninger, cv og jobsøgning: Efter aftale med Sonja (4214 8604)
Plus 12 for unge i alderen 12-18 år om hvad, der optager dem: Efter aftale med Toke (4214 8603)
Familiers sundhed for familier, der gerne vil leve sundere: Efter aftale med Mia (4214 8607)
 

P.S. Bysekretariatet har lukket Grundlovsdag den 5. juni og fredag den 6. juni - Parkcafeen har åbent!

Weltklasse!