Nyhedsbrev for januar 2016

04-01-2016
Nyhedsbrev - Januar 2016
Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for januarmåned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen, se en ugekalender over de faste aktiviteter og læse og se billeder fra livet i nordbyen.
 
Godt nytår!
Bysekretariatets medarbejdere ønsker alle beboere, samarbejdspartnere og andre abonnenter af nyhedsbrevet godt nytår! Vi glæder os til et nyt år med både nye og "gamle" aktiviter.
 
Engelsk for børn og voksne
Der er engelsk for voksne begyndere hver tirsdag kl. 10.45-12 i Bysekretariatet. Undervisningen starter tirsdag den 12. januar.
Engelsk for børn fortsætter fra den 19. januar og hver tirsdag derefter kl. 15.30.
Kontakt Claire på 4214 8608, hvis du vil vide mere. Der søges også frivillige til engelskundervisning og lektiehjælp.
 
 
Fællesspisninger
Jennumparken: Torsdag den 14. januar kl. 17-19 er der fællesspisning i Parkcafeen på Flyvervej 5.
 
Glarbjergvej-området: Tirsdag den 26. januar kl. 17.30 er der fællesspisning på Nørrebrogade 120.
 
Vangdalen: Tirsdag den 2. februar er der fællesspisning i Ved Byskellet 3-5, kld.
 
Se nærmere opplysninger om fællesspisningerne på opslag i området og på facebook. Husk at der er tilmelding.
 
Husk at alle beboere i hele Nordbyen er velkomne til alle fællesspisningerne!
 
 
 
Babycaféerne
Hveranden mandag (i ulige uger) kl. 10-12 er der babycafé i Vangdalen for alle småbørnsforældre. Det foregår i Ved Byskellet 3-5, kld. (indgang fra altansiden) og der er både en sundhedsplejerske og en eller flere boligsociale medarbejdere til stede.
 
Hver tirsdag kl. 9.30-11.30 er der babycafé på Husarvej 20, kld. Der er en sundhedsplejerske til stede hver tirsdag og en eller flere boligsociale medarbejdere.
 
Kontakt Mia for flere oplysninger på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk
 
 

 
Quizaften i Parkcafeen
Torsdag den 28. januar kl. 18.30 gentager vi succesen og holder quizaften i Parkcafeen. Det går ud på at samle et hold til en quiz, hvor holdene samarbejder om at finde de rigtige svar. Det koster 20 kr pr. hold at være med og det er det samlede tilmeldingsgebyr vinderholdet får lov at gå hjem med. Så saml naboer, venner eller kollegaer til et hold og vær med til en hyggelig aften.
 
 
Nyhedslæseklub for kvinder
Kom og læs avisen sammen med os! Hver torsdag kl. 10-11.30 mødes vi i Parkcafeen og læser avis og snakker om stort og småt. Det er rigtig hyggeligt og samtidig får du viden om verden omkring os, bliver bedre til dansk og måske får du nye bekendtskaber. Vi skal også på udflugter bl.a. til Randers Bibliotek, hvor vi får at vide hvordan man får adgang til alverdens aviser. Kontakt Sonja på 42148604, hvis du vil være med.

 

Naturliv for småbørnsfamilier
Naturliv for småbørnsfamilier fortsætter her i det nye år. Næste gang er søndag den 10. januar. For de små mellem 3 og 6 år vil dygtige instruktører vise hvordan man kan lave enkle foderbrætter til fuglene. Den står også på hyldebærsuppe over bål og et naturopgaveløb. Det foregår på aktivitetsområdet BiStaden på Nordre Fælled mellem kl. 13 og 16. Børn skal være ifølge med voksne og søskende er velkomne. Arrangementet er gratis og der er ingen tilmelding. Det er KFUM-spejderne og Natur og Ungdom der er arrangører. Arrangementet gentages med andre temaer 7. februar og 6. marts. Man finder mødestedet BiStaden ved at følge stien ved busstoppestedet overfor Garnisonsvej 36. Bus 3 og 4 holder tæt på mødestedet. Følg med på facebook.
Åben café
Åben café har holdt flyttedag. Det er fortsat to gange om ugen, du kan mødes med andre beboere i området over en kop kaffe og uforpligtende snak, men nu foregår det i Bysekretariatet på Flyvervej 5, st.th. mødelokale 2. Det er fortsat mandag og torsdag kl. 13-15 Charlotte har kaffe på kanden til åben café. Kom forbi og se om det er noget for dig at være med til. Eller kontakt Sonja på 4214 804.

 

 
Parkcafeen
Kom forbi Parkcafeen på Flyvervej 5! Her kan du købe dig et måltid mad, en kop kaffe eller bare komme forbi og løse avisen eller låne en computer.
 
Prisforhøjelse fra 4. januar 2016:
En kop kaffe/te 2 kr, kakao/specialkaffe 4 kr
Morgenbuffet: 10 kr
Sandwich: 22 kr (husk at bestille)
Brunch (kun fredag): 30 kr
Salatbar (kun til frokost): 15 kr
Frokost/aften: Dagens ret 30 kr (Børn u. 14 år 15 kr)
11 madbilletter: 300 kr
11 sandwichbilletter: 220 kr (husk at bestille)
 
Se oplysninger om åbningstider, menu og gældende priser her
 
 
 
Computerundervisning
Der er computerundervisning for begyndere hveranden mandag (i lige uger) i Bysekretariatet og hver torsdag på Nørrebrogade 138, kld. Begge dage er der undervisning i tidsrummet kl. 10-12.
Kontakt Tina på tinahastrup@gmail.com eller Claire på 4214 8608 for nærmere info.
 
Har du brug for at låne en computer står der to computere til rådighed i Parkcafeen i åbningstiden.
 
Hver anden torsdag (i ulige uger) kl. 19-21 mødes Ubuntu Randers i lokalerne på Husarvej 20, kld. Her handler det om såkalde open source-programmer og styresystemer, og alle er velkomne til at komme forbi og høre mere.
 

Genbrugssport
Genbrugssport har ingen fast åbningstid længere. Der er dog frivillige til stede i lokalerne på Husarvej 20, kld. flere gange om ugen. Ellers er du velkommen til at kontakte Sonja på 4214 8604 eller Mia på 42148607, hvis du har brug for sportstøj eller udstyr til dig selv eller dine børn. Har du til gengæld brugt udstyr du vil donere til Genbrugssport, kan det afleveres i Parkcaféen, hvor der står en kurv i indgangspartiet.
Genbrugssport er et samarbejde mellem Bysekretariatet, Randers Kommune og Frivilligværket.
Fædreklub
Fædreklubben Far Away er for alle mænd i Nordbyen. De mødes fast hveranden torsdag kl. 18.30 (i lige uger) på Husarvej 20, kld. og der er altid plads til nye medlemmer. Næste gang fædreklubben mødes er torsdag den 14. januar. Hvis du har lyst til at være med er du velkommen forbi til en kop kaffe! Hvis du vil vide mere først, kan du ringe til Sonja på 4214 8604.

 

Nordbyen kvitter smøgerne
Har du lavet et nytårsfortsæt, eller er du bare klar til at kvitte smøgerne, så er Bysekretariatet ved at planlægge rygestopkursus i Nordbyen i samarbejde med Randers Sundhedscenter. Efter planen skal kurset starte i februar og løbe i 6-8 uger. Hvis du allerede nu ved at du gerne vil med på kurset, kan du kontakte Sonja på 4214 8604 eller Mia på 4214 8607.

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 
Nordbyens Motion
Kom og hav det sjovt med motion og bevægelse i fællesskab med andre beboere i Nordbyen. Du kan gå til zumba, afspænding, yoga og pilates og børnene kan gå til dans hver mandag kl. 16-17 og Sjov og spas tirsdag kl. 16-17. Det koster kun 200 kr. pr. sæson (og der er lidt familierabat). Følg med på foreningens facebook-side eller aktivitetsoversigt for tid og sted for holdundervisningen.
Kurdisk kulturforening
Hver fredag kl. 16-18 er der danskundervisning for voksne på Husarvej 20, kld.
Hver fredag aften kl. 19-21 er  der kurdisk aften for kvinder og børn på Husarvej 20, kld.
Hver lørdag kl. 15-17 er der undervisning for børn og unge i kurdisk kurmanji-dialekt på Nørrevangsskolen
Hver lørdag kl. 15-17 er der undervisning for børn og unge i kurdisk sorani-dialekt på Husarvej 20, kld.
Hver søndag kl. 12-17 er der gymnastik for børn og unge på Østervangsskolen.
 
Kurdisk kulturforening har en række andre aktiviteter i og udenfor Nordbyen, f.eks. indendørsfodbold for voksne. Kontakt Adnan Barzange på tlf. 2927 9917, hvis du vil vide mere.
 
 
Bydelsmødreforeningen
Foreningen holder åbent hver fredag fra kl. 10-14 på Husarvej 20, kld. Alle kvinder og piger over 15 år kan blive medlemmer af foreningen. Det koster 150 kr årligt. Det er stadig gratis at benytte sig af bydelsmødrenes rådgivning.
 
 
 
Aktivitetsforeningen Jennumparken
Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. hver mandag, onsdag og fredag kl. 18-20 og hver lørdag kl. 13-16. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.
 
Børnedisko: Der er børnedisko i Parken fredag den 8. januar kl. 18.30-21.
Banko: Tirsdag den 12. januar kl. 18 er der banko i Parken.
 
 
Foreningens faste aktiviteter kan du se her.
Hold ellers øje med opslag og facebook for foreningens aktiviteter.
Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.
 
 
Foreningen Barnets Sag
Den frivillige forening Barnets Sag har på Husarvej 32, kld. åbent to aftener om ugen: tirsdag og torsdag kl. 18-21 i deres familiehus med aktiviteter og rådgivning, især omkring kvindeproblemer.
Kontakt gerne foreningens formand Nijole på 4022 2288 hvis du har spørgsmål.
 
 
Nordre Fælleds Venner
Nordre Fælleds Venner åbner for, at nye interesserede voksne kan komme med i en gågruppe. Gågruppen er stiftet af kultur- og naturnysgerrige pensionister, som lægger vægt på gode samtaler og et roligt tempo i naturskønne omgivelser. Man går ture en gang om ugen på mandage kl. 13, hvor udgangspunktet hver gang er udenfor Parkcafeen på Flyvervej 5. Der gås både på Nordre Fælled og andre steder i kommunen. Turene strækker sig fra 1 til 2 timer. Der er mulighed for at få kørelejlighed, hvis man ikke selv har bil, til de ture, som ikke er på Nordre Fælled. Der er ingen tilmelding. Deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf.: 26 14 43 91.
 
Du kan i øvrigt blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Se mere på facebook
 
 

 

 

 

 
Weltklasse!