Nyhedsbrev for august 2014

01-08-2014

Nyhedsbrev - August 2014

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for augustmåned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, vi tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen og se en ugekalender over de faste aktivitete

 

Litteraturløb på Nordre Fælled
Tirsdag den 19. august kl. 18.30 er der et litteraturløb for alle aldre på Nordre Fælled. Vi mødes for enden af Gl. Jennumvej og følger derfra fortælleren rundt på fælleden og gennem en historie med drama og aktion. Undervejs vil der være udfordringer for de hurtige, mens historien fortsætter i det tempo den langsomste sætter!
Litteraturløbet er en del af Nordbyen læser.
 
 
Aktiv sommer for børn
Skolebørnene har sommerferie lidt endnu, men de behøver ikke at kede sig af den grund. Bysekretariatet arrangerer aktiviteter for børn og unge, bl.a. basket og skak. Det foregår i Jennumparken tirsdag den 5. august kl. 12-15 og i Vangdalen onsdag den 6. og torsdag den 7. kl. 12-15.
Desuden har vi i Nordbyen besøg af 25 unge frivillige fra hele Danmark, Frankrig og Libanon, der vil lave en række aktiviteter for børn i alderen 7-12 år i uge 32. Se de nøjagtige tidspunkter her Aktiviteterne foregår som udgangspunkt ved Nørrevangsskolen, men der bliver et opsamlingssted ved Beboerhuset på Flyvervej 1, hvor børnene kan blive fulgt frem og tilbage til aktiviteterne.
 
 
 

 

Haverne i Jennumparken får besøg
Onsdag den 20. august kl. 10-11 vil bogbussen gøre hold ved haverne på Garnisonsvej. I bogbussen vil du ikke kun kunne se og låne bøger om haver, men også have mulighed for at hilse på en forfatter til en række havebøger, nemlig Søren Ryge Pedersen - som du nok også kender fra fjernsynet.
Besøget er en del af Nordbyen læser.
 
Babymassage
Tirsdag den 12. august kl. 10-10-30 har du mulighed for at deltage i undervisning i babymassage. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig hos Mia på 4214 8607.
 

 

 

 

Kontingentstøtte
Bor du i Randers Nordby, er det stadig muligt at få hjælp og kontingentstøtte, hvis et barn i alderen 6-12 år ønsker at starte til en fritidsaktivitet. Støtten gives i op til et 1 år. For børn i alderen 13-17 år kan man få hjælp til at søge støtten i andet regi. Kontakt Mia på 4214 8607, hvis du vil vide mere.
Krydderurter for alle
Krydderurter, grøntsager og spiselige blomster trives godt i højbedene ved Beboerhuset. Alle er velkomne til at tage det de skal bruge til madlavningen, og alle er også velkomne til at give en hånd med ved at passe vores fælles urtehave.
En af ejendomsfunktionærerne oplevede en tidlig morgen en hare, der sad stille og roligt og spiste gulerødder - den kunne nok godt læse det skilt, hvor der stod at det var til alle!!

 
Fællesspisninger
Vangdalen: Der er fællesspisning på Ved Byskellet 3-5, kld. tirsdag den 5. august kl. 17.30. På menuen er der Karlssons fristelser. Tilmelding hos Toke på 42148603. Det koster 25 kr pr. voksen og er gratis for børn.
Parkcafeen: Torsdag den 21. august kl. 17 er der fællesspisning i Parkcafeen. Du medbringer egen kød/pølser til grillen og vi leverer tilbehøret. Tilmelding i Parkcafeen. Det koster 15 kr. pr voksen og er gratis for børn. Inden fællesspisningen er der kongespil på plænen ved siden af. Det er muligt at købe dessert for 8 kr pr. portion.
Glarbjergvej-området: Der er fællesspisning på Nørrebrogade 120 tirsdag den 26. august kl. 17.30. Menuen er ikke fastlagt endnu, så hold øje med opslag og facebook. Tilmelding hos Claire på 42148608. Det koster 25 kr. pr. voksen og er gratis for børn.
 
Babycaféerne
Hver mandag kl. 10-12 er der babycafé i Vangdalen for alle småbørnsforældre. Det foregår i Ved Byskellet 3-5, kld. (indgang fra altansiden).
 
Hver tirsdag kl. 9.30-11.30 er der babycafé på Husarvej 20, kld. Der er en sundhedsplejerske til stede hver tirsdag og en eller flere boligsociale medarbejdere.
 
Kontakt Mia for flere oplysninger på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk
 
Nørkleformiddag
Hver torsdag kl. 9.30-11.30 har du mulighed for at være med til nålefilt, vådfilt eller at strikke og hækle i Bysekretariatets stue. Der åbent hver torsdag formiddag hele sommeren. Der er ingen tilmelding, bare mød op og se om det er noget for dig - vi har kaffe på kanden og vi hygger os rigtig meget!
Hvis du har lyst til at vide mere kan du kontakte underviser Mette Højer over facebook eller Sonja på 4214 8604.

 

Læseklubber
Kunne du tænke dig at læse eller høre gode fortællinger og dele oplevelsen med andre? Så er en læseklub noget for dig. I løbet af de næste uger starter der to forskellige læseklubber. Den ene i Skt. Andreas Kirke, hvor sognepræst Thomas Larsen sammen med deltagerne vil have fokus på kortere fortællinger i form af noveller. Denne klub mødes første gang mandag den 18. august kl. 16-17.30 på Hadsundvej 79. Den anden i Bysekretariatet, hvor deltagerne sammen med aktivitetsmedarbejder Charlotte Sloth vil finde nogle spændende bøger at læse eller høre. Denne klub mødes første gang onsdag den 10. september kl. 10.30 på Flyvervej 5.
Har du lyst til at være med, kan du møde op på en af de nævnte datoer - eller kontakte Thomas, Charlotte eller Sonja (4214 8604). Og alle er velkomne - også ikke øvede læsere!
 
 
Danskundervisning ved AOF
AOF tilbyder danskundervisning til tosprogede, hvor der er fokus på det mundtlige. Dvs. at man øver sig og bliver bedre til at tale og forstå dansk i dagligdagen. Hvis du har lyst til at være med på holdet kan du kontakte Sonja på 4214 8604 eller Birte hos AOF på 8643 0000, eller komme forbi enten i Bysekretariatet eller hos AOF på Odinsgade 1.
Derudover fortsætter AOF fra uge 33 med at tilbyde danskundervisning for alle med brug for det. Det er hver tirsdag kl. 9.30-12 i Bysekretariatets mødelokale 2 på Flyvervej 5, og du behøver ikke at tilmelde dig - bare kom og se om det ikke er noget for dig!
 
 
 
Åben café
Åben café har åbent igen efter sommerferien. Om mandagen er det kl. 13-15 på Husarvej 20, kld. og om torsdagen kl. 13-15 i stuen i Bysekretariatet på Flyvervej 5.
Kom til åben café alene eller sammen med en nabo - det er meget hyggeligt
 
 
 

 
Madtilbud i Parkcafeen
I Parkcafeen kan du købe sund og lækker mad til yderst rimelige priser lavet af elever fra Randers Produktionshøjskole.
 
Priser:
En kop kaffe/te 1 kr /kakao 2 kr
Morgenbuffet: 8 kr
Sandwich: 22 kr
Brunch (kun fredag): 30 kr
Salatbar (frokost): 15 kr
Frokost/aften: Dagens ret 28 kr (Børn u. 14 år 15 kr)
11 madbilletter: 280 kr

Se menuplanen for Parkcafeen her

Serveringstider:
mandag-torsdag: 08.30-10 for morgenmad,11.30-12.30 for frokost og 17-18.30 for aftensmad
fredag: 9-10.30 brunch

Åbningstider
Mandag-torsdag: 8.30-13 og 15-19
Fredag: 9-12
I åbningstiden kan du læse dagens gratisavis, få en snak med andre beboere, spille brætspil, skak eller tage et spil billiard eller pool eller bordfodbold. For børnene er der legetøj og tegnegrej til fri afbenyttelse.
 
Computerundervisning
Der er i Nordbyen forskellige muligheder for begyndere og lettere øvede at blive bedre til at mestre en computer. De forskellige hold holder stadigvæk sommerferie, men har du brug for hjælp, er der mulighed mandag formiddag i Bysekretariatet kl. 9.30-11.30 eller i Tokes træffetid i Vangdalen hver torsdag kl. 15.30-17 på Ved Byskellet 3-5, kld.
Har du til gengæld brug for at låne en computer, står der to computere til rådighed i Parkcafeen i åbningstiden.
Kontakt Claire på 4214 8608 for nærmere info.
 
 
Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen holder normalt åbent hver fredag kl. 10-15 for socialt samvær og kreative sysler. Samtidig står bydelsmødrene til rådighed for rådgivning og vejledning.
 
Alle kvinder og piger over 12 år kan blive medlemmer af foreningen, kontingentet er 50 kr årligt. Du behøver dog ikke at være medlem af foreningen for at benytte dig af bydelsmødrenes rådgivning.
Kontakt foreningens formand Sanna Rasmussen på tlf. 2872 5022, hvis du vil vide mere.
 
Aktivitetsforeningen Jennumparken
Børnedisko i Parken fredag den 1. august kl. 18.30-20.30
 
Lørdag den 2. august er der en heldagstur til Fårup Sommerland på programmet. Der er stadig pladser tilbage, som kan købes ved fremvisning af medlemskort i Parken i åbningstiden.
 
Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. hver onsdag, torsdag og fredag kl. 18-20 og hver lørdag kl. 13-16. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken, og om lørdagen også kage. (Lørdag den 2. august er der lukket pga. udflugten til Fårup Sommerland).
 
Foreningens faste aktiviteter kan du se her.
Hold ellers øje med opslag, hjemmeside og facebook for foreningens aktiviteter.
Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.
 
 
Foreningen Barnets Sag
Den frivillige forening Barnets Sag har på Husarvej 32, kld. åbent to aftener om ugen: tirsdag og torsdag kl. 18-21 i deres familiehus med aktiviteter og rådgivning, især omkring kvindeproblemer. Alle er velkomne til at komme forbi og se lokalerne og høre om det, der foregår i dem. Kontakt gerne foreningens formand Nijole på 4022 2288.
 
 
Gåtur med Nordre Fælleds Venner
Hver mandag kl. 13 mødes en flok beboere ved Parkcafeen for at gå en tur sammen - som regel i den smukke natur på Nordre Fælled. Kontakt Else Jensen fra foreningen Nordre Fælleds Venner på 2614 4391 - så kan du også komme med i telefonkæden, der bruges i tilfælde af aflysning.
 
Du kan i øvrigt blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Se mere på facebook
 
 
 
Genbrugssport
Der er åbent for udlevering af gratis idrætstøj og udstyr på Husarvej 20, kld. hver mandag kl. 13-15. Skulle det være et dårligt tidspunkt, kan du kontakte en af medarbejderne i Bysekretariatet og aftale en anden tid.
Hvis du i stedet vil aflevere noget af det du ikke bruger, kan du også gøre det i Bysekretariatet. Lige for tiden modtager Randers Amtsavis også brugt idrætsudstyr til Genbrugssport i deres lokaler i midtbyen. Læs mere om Genbrugssport her
Hvis du har lyst til at være frivillig i Genbrugssport, kan du kontakte Sonja på 4214 8604.
Genbrugssport er et samarbejde mellem Bysekretariatet, Randers Kommunes Kultur og fritid og Frivilligværket.
 
Åbent i Café Nord
Hver tirsdag kl. 14-16 er der åbent i Café Nord på Nørrebrogade 138, kld. Der har du mulighed for at møde hotspot-medarbejder Louise Bro, låne en computer, eller bare hygge med en kop kaffe/te.
 
 
 
Rådgivningstilbud
I Bysekretariatet har vi flere rådgivningstilbud.
Økonomisk rådgivning: Hver onsdag kl. 13-15 i Stuen og ellers efter aftale med Claire (4214 8608).
Åben rådgivning om familieliv og kommunens sagsbehandling: Hver tirsdag kl. 14-15 i Samtalerummet
UU-vejledning om uddannelse og fremtidsmuligheder: Hver tirsdag kl. 15-17 i Samtalerummet.
Jobvejledning med hjælp til ansøgninger, cv og jobsøgning: Efter aftale med Sonja (4214 8604)
Plus 12 for unge i alderen 12-18 år om hvad, der optager dem: Efter aftale med Toke (4214 8603)
Familiers sundhed for familier, der gerne vil leve sundere: Efter aftale med Mia (4214 8607)
 
Nordbyens Motion
Nordbyens Motion holder sommerferie lidt endnu. Men hold øje med opslag og facebook for oplysninger om holdstart osv.
 
Weltklasse!