Nye IT-kurser og tilbud i Nordbyens højskole

12-08-2010

 

I efteråret starter der nye IT-kurser op, mens Nordbyens Højskole tilbyder nye kurser og fag
 
I løbet af efteråret vil der blive startet nye IT-kurser op. ITkurserne vil gøre brug af de nye lokaler på Nørrebrogade 138, kld., samt i Jennumparken på adressen Husarvej 32, kld. Der vil være undervisning for alle, som ønsker at blive introduceret nærmere til PC’en. Ønsker du at vide mere om de nye IT-tilbud, kan du kontakte den boligsociale medarbejder, Jens Christian, på telefon: 2788 6840.
 
Nordbyens Højskole tilbyder flg. hold i løbet af
efteråret:
 
1. Smykker lavet af cykelslanger - Kom og design dine egne smykker. Vi har materialerne og undervisningen er gratis. Der betales et mindre beløb for materialer. Mandag kl. 10.00 -12.00 første gang den 6. september 2010.
 
2. Blomsterbinding – Vi håber at kunne fortsætte forårets store succes med kurser i blomsterbinding i Fontænen. Undervisningen er gratis, men der betales for materialer med max. 50 kr. pr. gang. Vi søger en tovholder/underviser. Når denne er fundet annonceres hold på Facebook via Fontænen Randers og VækstBasen.
 
3. Tørklæder i vådfilt – Vi laver tørklæde med nunoknik, se evt. video link på Fontænen Randers og VækstBasen. Undervisningen er gratis. Der betales et mindre beløb for materialer. Anslået materiale udgift max. 90 kr. pr. tørklæde. Der betales efter vægt – max. 4 hold af 3 deltagere. Tirsdag og/eller onsdag kl. 12.30 – 14.30 første hold tirsdag den 7. september 2010.
 
4. Kursus i fremstilling af håndlavet papir - som efter eget valg kan bruges til kort, ikoner eller andet. Undervisningen er gratis, og vi bruger genbrugsmaterialer, så kurset er helt gratis. Mandag kl. 10.00 -12.00.
Opstart er ikke fastlagt.
 
5. Knyttekursus – Knyt et personligt armbånd. Vi har mange forskellige perler, der kan knyttet ind efter dit valg eller du kan komme med dine egne perler. Undervisningen er gratis. Der betales et mindre beløb for materialer.
 
6. Sæbe fremstilling – Har du lyst til at lære, hvordan man laver sæbe får du nu muligheden. Kurset er helt gratis. Tirsdag kl. 12.30-14.30. Opstart er ikke fastlagt.
 
7. Afspænding for mænd - tilbydes torsdag fra kl. 12.30 – 14.00 første gang 19. august 2010.
 
8. Afspænding for kvinder - tilbydes onsdag formiddag 8.30 – 10.00 første gang 18. august 2010. Det er gratis at deltage.

For mere information om Nordbyens Højskole kontakt Grethe Bostrup på tlf: 6091 4900.

Weltklasse!