Højskoleaftener

18-06-2010

 

7. september kl. 19.00: Dion Knudsen: Angst, tæt på!
                             Dions bror blev i 2004 ramt af angst og depression. Og i 2007 fik Dion selv et angstanfald under en ferie i Kina. Dion er nu ovenpå igen, og vil fortælle om, hvordan det er at være pårørende til en angstramt og se et familiemedlem være så trist og bange. Og om, hvordan det er pludselig selv at ligge på sofaen uden at kunne noget. Han fortæller om kampen med sig selv og sine tanker og om sin vej tilbage til livet.
Dion Knudsen
 
30. september kl. 19.00: Özlem Sara Cekic: Om at være mønsterbryder.
                             Özlem er født i Tyrkiet, og kom til Danmark som barn, hvor hun voksede op i Enghave  i København. Hun er barn af ufaglærte forældre, der ikke havde kundskaberne til at læse lektier med hende, og ingen troede at hendes generation ville blive til noget. Trods det gennemførte Özlem folkeskolen, gymnasiet og sygeplejeuddannelsen, og hun sidder nu i Folketinget for SF. Özlem vil fortælle om både smerten og glæden ved at være mønsterbryder, og om de forventninger begge kulturer har til hende.
 
28. oktober kl. 19.00: Mette Frobenius: Mit liv i lejebolig.
                             Mette er en af landets få professionelle kvindelige stand-up-komikere. Hun bor i et område, der er defineret som ”socialt belastet” på Vesterbro i København, og hun har de sidste par år været aktiv i bebyggelsens afdelingsbestyrelse. Mette har boet mange steder i sit liv, altid som lejer, og i dette foredrag vil hun snakke om forskellige boligformer, og om livet i en almen boligforening.
 
Foredragene foregår alle sammen i Beboerhuset på Flyvervej 1.
En billet koster 40 kr. i forsalg, og 50 kr. i døren, men køber du billetter til alle tre foredrag i forsalg får du dem for 90 kr. Kaffe/ te er inkluderet i prisen. Bemærk at der er begrænset antal pladser, så skynd dig at få fat i en billet!
Du kan købe billetter i VækstBasen på Gl. Jennumvej 8, kld., tlf. 42 14 86 04, tirsdage og torsdage kl. 10-12, eller efter aftale, eller i Bysekretariatet på Glarbjergvej 114, st.tv., tlf. 64 64 54 00, mandag til fredag kl. 10-12.
Weltklasse!