Foredragsrække nu slut

04-11-2010

 

torsdag den 28. oktober blev det sidste foredrag i Bysekretariatets og VækstBasens foredragsrække afholdt. Foredraget var med stand-up komiker Mette Frobenius, der fortalte om sit liv i forskellige former for lejeboliger, fra forældrenes lejlighed i Farum Midtpunkt over kollektivet i parcelhuskvarteret og den gamle Vesterbro-lejlighed til hun, pga. byfornyelse, blev genhuset i en almen boligforening i et såkaldt socialt udsat område. Hun fortalte med stor indlevelse om bestyrelsesarbejde og nydelsen ved at have folk til det hele – ikke mindst snerydningen. Det blev en sjov aften, hvor livet i et alment boligområde blev set fra skæve vinkler. En af de fremmødte sagde om Mette Frobenius: ”Hvis hun er så sjov, når hun er alvorlig, hvordan er det så ikke, når hun laver stand-up”. I de mere alvorlige øjeblikke blev tilhørerne opfordret til selv at bidrage til, at de gode historier om området kommer ud, og denne opfordring bliver hermed også givet videre.
Flere efterspurgte om der ikke kom flere foredrag. Bysekretariatet vil nu undersøge mulighederne for at fortsætte succesen. Så går du rundt med ønske om at høre en foredragsholder eller om et særligt emne, så skriv til bysekretariatet@msbolig.dk
Weltklasse!