Bysekretariatets nyhedsbrev - juli 2018

02-07-2018

Nyhedsbrev - Juli 2018

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for juli måned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger og andre i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen. Du kan læse om persondatapolitik her

Sommerferieaktiviteter

I sommerferien er der en række aktiviteter i Nordbyen. På Bysekretariatets hjemmeside kan du få en oversigt over aktiviteter.

Sommerfest i Jennumparken

Aktivitetsforeningen Jennumparken holder sommerfest i Jennumparken torsdag den 5. til lørdag den 7. juli. Der er hoppepuder og diverse aktiviteter bag beboerhuset hver dag kl. 10 til 22. Det koster 30 kr pr. armbånd for børn i alderen 3-17 år, der er medlem af Aktivitetsforeningen og 60 kr. for ikke-medlemmer. Der er café i Beboerhuset alle dagene og lørdag afsluttes der med banko.

Fælleshaven ved Myretuen

Fælleshaven ved Myretuen blomstrer. Har du tid og lyst til at give en hånd med pasning og plejning af vores nye fælleshave, kan du blive udstyret med nogle haveredskaber, som du kan bruge ved arbejdet. Du kan kontakte Claire på 4214 8608 for mere info.

Nordbyposten er udkommet

I sidste uge blev det nye nummer af Nordbyposten husstandsomdelt i Nordbyen. Men den kan også læses på skærmen her.

Legepatruljen

I sommerferien rykker Legepatruljen ud i området og sætter lege i gang for børnene. Du kan kende Legepatruljens unge på den grønne t-shirt. Se hvornår og hvor du kan møde Legepatruljen i sommerferieoversigten her.

MyWay

Den 1. august kl. 8 bliver der åbnet for henvisninger til et nyt hold i MyWay. Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år, som oplever udfordringer og derfor mistrives i hverdagen. Hvis du selv eller en du kender har det sådan og er interesseret i at høre mere om MyWay-forløbene, så er du velkommen til at kontakte os på 4214 8605 eller sende en mail til henvis.myway@msbolig.dk fra den 1. august kl. 8.00.

Fællesspisninger

Hver måned er det muligt at deltage i fællesspisninger et sted i Nordbyen:

Tirsdag den 3. juli kl. 17 kan du være med til en udendørs madklub ved Myretuen. Her kan du være med til at lave mad og spise ude i det fri sammen med andre. Det koster 25 kr. pr voksen pr. gang og er gratis for børn under 14 år. Tilmelding hos Claire på 4214 8608.

Gratis rådgivning

Djurslands Retshjælp tilbyder hver mandag gratis juridisk rådgivning i Nordbyen. De kan hjælpe med juridiske spørgsmål og problemstillinger - og ingen spørgsmål er for store eller små og du kan være anonym. Retshjælpen er tilstede i Bysekretariatet på Flyvervej 5 hver mandag kl. 14-17. Der er ingen tilmelding - du møder bare op og tager en plads i køen! Du kan læse mere om Djurslands Retshjælp på deres hjemmeside.

Børneklub i Vangdalen

Red Barnet Ungdom holder børneklub i Vangdalen hver onsdag kl. 16.30-18.30. Alle børn i alderen 3-12 år er velkomne til et par hyggelige timer i og ved lokalerne på Ved Byskellet 3-5, kld. hvor de frivillige laver forskellige aktiviteter for og med børnene. Der er ingen tilmelding og det er gratis at deltage.

Børneklubben holder sommerferie i ugerne 29-31.

 

Parkcafeen

I Parkcafeen på Flyvervej 5 har du mulighed for at nyde et måltid mad, tage en kop kaffe sammen med andre beboere i området, låne en computer, læse dagens gratisavis eller tage et spil. Mandag og torsdag er der også mulighed for at deltage i Nørkleklub om formiddagen og Åben café om eftermiddagen.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8.30-13.00 og 15.00-18.30 og fredag kl. 8.30-11. 

Morgenmaden serveres kl. 8.30-9.30, frokost kl. 11.30-12.30 og aftensmad kl. 17-18 og om fredagen er der brunchbuffet for kun 30 kr. kl. 9-10.

I uge 27 og 32 er der kun åbent til morgenmad og frokost og i ugerne 28-31 er der sommerferielukket i Parkcafeen.

Se oplysninger om menu og gældende priser her.

Lørdagsklub i Vangdalen

Hver lørdag kl. 17-21 mødes en gruppe kvinder og deres børn i Ved Byskellet 3-5, kld. til en hyggelig snak og socialt samvær. Der er kaffe og te på kanden og man skiftes til at medbringe lidt kage. Én gang om måneden skiftes man til at medbringe noget mad.

Hvis du har lyst til at være en del af fællesskabet, så kom forbi og mød nogle af dine naboer, Børn skal være ledsaget af en voksen. For flere oplysninger kan du kontakte Louise på 4214 8613 eller Yeter på 4699 1232.

 

Nyt fra Skt. Andreas Kirke

Kirkekrummerne, der er en klub for børn, som går i 3.-6. klasse, har sommerferie frem til den 15. august.

Babysalmesang onsdage kl. 10-11 i Skt. Andreas Kirke.

Salmesang og leg for børn i alderen 1-3 år onsdage kl. 15-16 i kirken.

Fontænen er et tilbud til alle over 30 år om socialt samvær og aktiviteter. Det foregår hver tirsdag  kl. 9-12 i Andreashuset på Hadsundvej 79. Fontænen holder sommerferie frem til 14. august.

Foodbank Her bliver der indsamlet og udleveret langtidsholdbar mad og hygiejneartikler til de mest trængende. Du kan aflevere donationer i kirkekontorets åbningstid. Her kan man også få udleveret en færdigpakket pose med madvarer.

Sommerudflugt Den 11. juli holder kirken sommerudflugt for børnefamilier i sognet - herunder Jennumparken og Glarbjergvejområdet. Du kan læse mere i kirkebladet, som er blevet husstandsomdelt i sognet.

Infrastrukturprojekt i Glarbjergvejområdet

Arbejdet med at omformere området imellem blokkene i Glarbjergvejområdet skrider planmæssigt frem. Du kan følge med i projektet ved at følge dets facebookside, hvor du kan se billeder og læse nyt om hvordan arbejdet skrider frem. Her kan du bl.a. læse om hvorfor området har navnet Ungskuepladsen og se gamle billeder fra området.

Sæt kryds i kalenderen for indvielsen lørdag den 25. august kl. 14-17.

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. mandag, onsdag og fredag kl. 18-20. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken, og der er altid kaffe på kanden. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer. Pga. sommerfest og feriecamp holder Parken lukket i ugerne 27 og 28.

Sommerfest: 5.-7. juli i og ved Beboerhuset på Flyvervej 1. Læs mere ovenfor.

Udflugt: Den 21. juli er der udflugt til Vorbasse Marked. Se mere på opslag i opgangene.

Cirkusskole: 31. juli til 2. august kl. 10-17 er der cirkusskole i Jennumparken for børn, der er medlemmer af Aktivitetsforeningen.

Hold også øje med opslag og facebook for foreningens øvrige aktiviteter.

Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.

 

Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen mødes hver fredag til hyggeligt samvær og forskellige aktiviteter i Andreashuset på Hadsundvej 79 kl. 10.30-14.30. Alle kvinder og piger over 15 år er velkomne til hyggeligt samvær. Bydelsmødrene holder sommerferie i ugerne 27-32.

 

Nordbyens Motion

Foreningens aktiviteter holder sommerferie!!

Aktiviteterne starter op igen i uge 34.

Følg med på foreningens facebookside, hvorigennem du også kan kontakte bestyrelsen.

 

Nordre Fælleds Venner

Gågruppen mødes hver mandag kl. 13 ved Parkcafeen på Flyvervej 5 til en gåtur i naturen i samarbejde med Ældre Sagen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf. 26 14 43 91.

Følg med på foreningens facebookside for at se andre aktiviteter og smukke billeder fra området.

Du kan blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Det koster 50 kr. pr. husstand om året. Det er dog ikke nødvendigt at være medlem for at deltage i foreningens aktiviteter.

 

 

Weltklasse!