Bysekretariatets nyhedsbrev for februarmåned 2017

02-02-2017

Nyhedsbrev - Februar 2017

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for februarmåned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger og andre i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen.

 

 

Gratis juridisk rådgivning

Djurslands Retshjælp tilbyder fra mandag gratis juridisk rådgivning i Nordbyen. De kan hjælpe med juridiske spørgsmål og problemstillinger - og ingen spørgsmål er for store eller små. Retshjælpen er tilstede i Bysekretariatet på Flyvervej 5 hver mandag kl. 14-17. Du kan læse mere om Djurslands Retshjælp på deres hjemmeside.

 

 

Nordbyen sorterer

Er du i tvivl om, hvordan du skal sortere dit affald? Hver torsdag i februar og marts kan du spørge Cecilie fra Affaldskontoret i Parkcaféen mellem kl. 15-17.30. Du kan også sætte et like ved facebooksiden Nordbyen sorterer og få gode råd om affaldssorteringen.

Afd. 25 og 28 i Møllevænget & Storgaarden bliver de første der skal i gang med at sortere deres organiske affald fra. I den indledning bliver de inviteret til et arrangement, hvor de kan få at vide hvordan man sorterer og får udleveret den grønne spand og poser til organisk affald. Der serveres kaffe og kage til arrangementerne.

Afd. 25: Den 10. februar kl. 15-30-19 på Falkevej 35, kld. 

Afd. 28: Den 13. februar kl. 15.30-19 i Beboerhuset på Flyvervej 1.

Indvielse af Langvang Atletik- og Multihal

Lørdag den 11. februar kl. 10-12 er der indivelse af den nye atletik- og multihal på Langvang - samtidig er der en mulighed for at se hallen og hilse på den nye aktivitetskoordinator Ole Kvist. Og hvis du tager dine rene løbesko med, kan du få lov at prøve den flotte indendørs rundløbsbane.

 

Fontænen er flyttet til Andreashuset

Tirsdag den 31. januar åbnede Fontænen for første gang i Andreashuset på Hadsundvej 79. Der er åbent for socialt samvær og kreative aktiviteter hver tirsdag kl. 10-13. Kom forbi og se om det er noget for dig. Hvis du har brug for at vide mere inden, kan du kontakte Jacob, der er sognediakon ved Skt. Andreas Kirke, på 2421 5559.

 

Første spadestik på Myretuen

Den 17. januar blev der taget første spadestik på Myretuen og byggeriet er nu i fuld gang. Vejret har været med projektet, så der er allerede støbt fundament. Vi glæder os til at følge med i byggeriet og ikke mindst til når det hele står klart senere på året.

 

 

 

 

 

 

Computerundervisning

Der er computerundervisning for begyndere hveranden mandag (i lige uger) i Bysekretariatet kl. 10-12. Kontakt Tina på tinahastrup@gmail.com eller Claire på 4214 8608 for nærmere info.

Husk at hvis du har brug for at låne en computer, så står der to computere til rådighed i Parkcafeen i åbningstiden.

Hver anden torsdag (i ulige uger) kl. 19-21 mødes Ubuntu Randers i lokalerne på Husarvej 20, kld. Her handler det om såkaldte open source-programmer og styresystemer, og alle er velkomne til at komme forbi og høre mere.

 

Lektiehjælp for unge og voksne

Vidste du at hvis du er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, så kan du få individuel lektiehjælp i Bysekretariatet eller ved en af de tilknyttede frivillige? Hvis du har lyst til at vide mere - enten fordi du vil være frivillig eller fordi du har brug for hjælp med lektierne - kan du kontakte Sonja på 4214 8604.

 

 

Fastelavn i Skt. Andreas Kirke

Lørdag den 25. februar kl. 14 skal årets kattekonger og -dronninger krones. Arrangementet indledes med en kort børnegudstjeneste. Derefter er der tøndeslagning for både børn og voksne og underholdning ved trylleklovnen Charlie. Til sidst er der fastlavsnboller og varm kakao til alle. Det er gratis at deltage og alle er velkomne - både med og uden udklædning. Tilmelding til kontor@andreaskirke.dk senest onsdag den 22. februar.

Socialt samvær og hygge

To gange om ugen er der åben café i Bysekretariatet, hvor du kan møde andre beboere over en kop kaffe og hyggelig snak om alt mellem himmel og jord. Det er mandag og torsdag og begge dage kl. 13-15.

Torsdag formiddag kl. 9.30-11.30 er der også kaffe på kanden i Bysekretariatet. Der er mulighed for at være med til kreative aktiviteter, men du er også velkommen til hyggesnak over en kop kaffe eller te.

 

 

 

Fællesspisninger

Torsdag den 9. februar kl. 17 er der fællesspisning med italiensk tema i Parkcafeen. Menuen er en buffet med forskellige italienske specialiteter og der er mulighed for at tilkøbe dessert. Tilmelding foregår ved at du køber en billet i Parkcafeen på Flyvervej 5.

Næste fællesspisning i Glarbjergvejområdet er tirsdag den 21. februar kl. 17.30 på Falkevej 35, kld. Der er karbonader på menuen, men hvis du vil have et alternativ til svinekød, kan du sige det ved tilmeldingen. Der er tilmelding til Claire på 4214 8608.

I Vangdalen er der fællesspisning på Ved Byskellet 3-7, kld. tirsdag den 7. februar kl. 17.30. Her består menuen af boller i karry (lavet af kylling). Der er tilmelding til Toke på 4214 8603 eller tlu@msbolig.dk inden kl. 10 mandag den 6. februar.

Det koster 25 kr. pr. voksen at være med til fællesspisning - børn spiser gratis, men skal også være tilmeldt.

Husk at alle beboere i Nordbyen er velkomne til alle fællesspisninger på tværs af de tre områder.

 

 

Babycaféerne

Babycaféen på Husarvej 20, kld. holder åbent hver tirsdag kl. 10-12.

Babycaféen i Vangdalen har åbent hver anden mandag kl. 10-12 (i ulige uger).

Begge steder er der en sundhedsplejerske til stede hver gang og du kan få målt og vejet dit barn, og få en snak med sundhedsplejersken og de andre forældre om livet som småbørnsfamilie. Derudover vil der være vekslende oplæg og undervisning, som man kan deltage i.

Programmet for foråret i begge babycaféer kan du finde på Bysekretariatets hjemmeside.

Kontakt Mia for flere oplysninger på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk

 

 

 

 

Parkcafeen

I Parkcafeen har du mulighed for at nyde et måltid mad, tage en kop kaffe sammen med andre beboere i området, låne en computer, læse dagens gratisavis eller tage et spil.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8.30-13.00 og 15.00-18.30 og fredag kl. 8.30-11.

Morgenmaden serveres kl. 8.30-9.30, frokost kl. 11.30-12.30 og aftensmad kl. 17-18

Se oplysninger om menu og gældende priser her

 

Sprogcafé

Hver onsdag kl. 15 til ca. 16.30 i Parkcafeen på Flyvervej 5 afholdes der såkaldt sprogcafé. Det handler kort og godt om at tale dansk sammen. Det er en mulighed for dem, der ikke taler så godt dansk endnu til at øve sig, sammen med dem, der enten har dansk som modersmål eller taler det rigtig godt. Er du en af de sidstnævnte og har du lyst til at hjælpe dine naboer med at blive bedre til at tale dansk, er du meget velkommen forbi til en hyggelig eftermiddag - hvor I måske kan øve jer i at sige rødgrød med fløde sammen!

Familietid i Skt. Andreas Kirke

Søndag den 19. februar kl. 14-17 kan du sammen med familien være med til at lave fastelavnsris til FamilieKrea i Skt. Andreas Kirke. Eftermiddagen indledes med en kort børneandagt i kirken, hvorefter de kreative aktiviteter begynder. Inden vi er færdige runder vi af med kaffe og hjemmebagt kage. Der er tilmelding til kontor@andreaskirke.dk inden onsdag den 15. februar.

 

Undervisning i sprog

Der er danskundervisning hver tirsdag kl. 8.30 til 10.30 i mødelokale 2 i Bysekretariatet på Flyvervej 5. Det er såkaldt fvu-undervisning, dvs. forberedende voksenundervisning og det er både for dem med dansk som modersmål og som andetsprog. Det er AOF Randers, der står for undervisningen. Hvis du tror det er noget for dig, er du velkommen forbi.

Du kan også komme til engelskundervisning for begyndere i Bysekretariatet hver tirsdag kl. 11-12 og hver onsdag kl. 14-15. Og hver onsdag kl. 15-16 er der engelsk samtaletræning for elever i de større klasser i folkeskolen.

Hver onsdag kl. 15-16.30 er der samtaletræning på dansk til Sprogcafé i Parkcafeen på Flyvervej 5.

 

 

 

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 

Nordbyens Motion

Mandag kl. 16-17 på Nørrevangsskolen: Sjov for børn med Gitte (børn fra 2 år sammen med en voksen).

Mandag kl. 19-20 på Nørrevangsskolen: Zumba med Sevgi (voksne - børn over 12 år iflg. med voksen).

Tirsdag kl. 19-19.30 og 19.30-20 på Nørrevangsskolen: Vandgymnastik med Marianne (voksne fra 16 år - vær opmærksom på at det koster 75 kr. ekstra at gå på disse hold)

Onsdag kl. 16.30-17.30 på Rismølleskolen: Pilates med June (voksne fra 16 år)

Onsdag kl. 17.30-18.30 på Rismølleskolen: Yoga med June (voksne fra 16 år)

Det koster kun 250 kr. pr. sæson at være medlem af Nordbyens Motion - og kun 75 kr. ekstra for vandgymnastik. Følg med på foreningens facebook-side for evt. ændringer.

Foreningens formand, Marianne Clemmensen, kan træffes på marianne.clemmensen@privat.dk eller på tlf. 2042 5045 efter kl. 17.

 

Nordre Fælleds Venner

Gågruppen mødes fortsat hver mandag kl. 13 ved Parkcafeen på Flyvervej 5 til en gåtur i naturen - nu i samarbejde med Ældre Sagen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf. 26 14 43 91.

Følg med på foreningens facebook-side for at se andre aktiviteter og smukke billeder fra området.

Du kan blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Det koster 50 kr. pr. husstand om året.

Der efterlyses stadigvæk frivillige hænder til pasning og plejning af området og til at være med til at lave aktiviteter for foreningen. Kontakt formand Eske Thøgersen på tlf. 8640 8004 eller på nfvenner@gmail.com, hvis du vil vide mere.

 

 

Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen holder  åbent hver fredag fra kl. 10.30-14 på Husarvej 20, kld. Der er forskellige aktiviteter, som syning, avislæsning, madlavning og hyggesnak, og foreningen arrangerer også forskellige udflugter for medlemmerne.

Alle kvinder og piger over 15 år kan blive medlemmer af foreningen. Det koster 100 kr årligt. Det er stadig gratis at benytte sig af bydelsmødrenes rådgivning. Du er også velkommen til at besøge foreningen inden du beslutter dig for om du vil blive medlem.

Generalforsamling: Foreningen holder generalforsamling i åbningstiden fredag den 3. marts 2017.

 

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. mandag, onsdag og fredag kl. 18-20. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken, og der er altid kaffe på kanden. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.

Dart: Som noget nyt vil foreningen holde dartaften hver onsdag kl. 18-20. Alle medlemmer er velkomne.

Børnedisko: Der er børnedisko i Parken på Husarvej 26, kld. fredagene 3. og 10. februar kl. 18.30-21.

Familiesvømning er hver lørdag kl, 10-12 på Nørrevangsskolen.

Fastelavn: Aktivitetsforeningen holde fastelavnsfest lørdag den 25. februar. Se opslag for nærmere oplysninger.

Generalforsamling: Foreningen holder den årlige generalforsamling den 26. marts. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Nærmere info kommer med indkaldelsen.

Hold også øje med opslag og facebook for foreningens øvrige aktiviteter.

Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort. Bor du udenfor Jennumparken og melder dig ind nu, får du gratis medlemsskab i resten af 2016!

 

 

 

 

Foreningen Barnets Sag

Foreningen har åbent for aktiviteter for børn i deres familiehus på Husarvej 32, kld. Der er åbent to aftener om ugen: tirsdag og torsdag kl. 18-21 med aktiviteter for børn og rådgivning til familier, især omkring kvindeproblemer.

Kontakt gerne foreningens formand Nijole på 4022 2288 hvis du har spørgsmål.

Weltklasse!