Bysekretariatets nyhedsbrev for februar 2018

09-02-2018

Nyhedsbrev - Februar 2018

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for februar måned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger og andre i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen.

Socialt samvær og hygge

Nørkleklub og åben café er tilbud til alle beboere i Nordbyen om socialt samvær og hygge. Begge foregår i Parkcafeen på Flyvervej 5, og der er god plads til nye deltagere. Så hvis du er nysgerrig, kan du bare komme forbi og se om det er noget for dig! Der er gratis kaffe og te.

Nørkleklub: Mandag og torsdag kl. 9.30-11.30 (lukket i uge 7)

Åben café: Mandag og torsdag kl. 13-15 (lukket i uge 7) - her er der også mulighed for at være med til at spille kort eller brætspil.

Genbrugssport

Mangler du eller dine børn sportstøj, - sko eller andet udstyr, så kan du være heldig at finde det i Genbrugssports gemmer. I vinterferien holder vi åbent i Genbrugssport tirsdag den 13. og torsdag den 15. februar kl. 13-14.30 i kælderen under Husarvej 20. Derudover er Genbrugssport kun åben efter aftale med en af medarbejderne i Bysekretariatet. Det er gratis at få udleveret tøj fra Genbrugssport!

 

Undervisningstilbud

AOF Randers fortsætter med at tilbyde gratis forberedende voksenundervisning i både dansk og matematik. Her er der også undervisning af ordblinde. Det foregår i Bysekretariatets mødelokale 2 hver tirsdag kl. 8.30-10.45 - dog ikke i uge 7 (tirsdag den 13.2). Hvis du er interesseret i at høre mere eller i at blive tilmeldt, kan du møde op i undervisningstiden.

 

Gratis rådgivning

Djurslands Retshjælp tilbyder hver mandag gratis juridisk rådgivning i Nordbyen. De kan hjælpe med juridiske spørgsmål og problemstillinger - og ingen spørgsmål er for store eller små. Retshjælpen er tilstede i Bysekretariatet på Flyvervej 5 hver mandag kl. 14-17. Der er ingen tilmelding - du møder bare op og tager en plads i køen! Du kan læse mere om Djurslands Retshjælp på deres hjemmeside.

Børneklub i Vangdalen

Red Barnet Ungdom holder børneklub i Vangdalen hver onsdag kl. 16.30-18.30. Alle børn i alderen 3-12 år er velkomne til et par hyggelige timer i og ved lokalerne på Ved Byskellet 3-5, kld. hvor de frivillige laver forskellige aktiviteter for og med børnene. Der er ingen tilmelding og det er gratis at deltage.

 

Parkcafeen

I Parkcafeen på Flyvervej 5 har du mulighed for at nyde et måltid mad, tage en kop kaffe sammen med andre beboere i området, låne en computer, læse dagens gratisavis eller tage et spil. Mandag og torsdag er der også mulighed for at deltage i Nørkleklub om formiddagen og Åben café om eftermiddagen.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8.30-13.00 og 15.00-18.30 og fredag kl. 8.30-11. OBS: Der er lukket i uge 7!

Morgenmaden serveres kl. 8.30-9.30, frokost kl. 11.30-12.30 og aftensmad kl. 17-18 og om fredagen er der brunchbuffet for kun 30 kr. kl. 9-10.

Se oplysninger om menu og gældende priser her: Vær opmærksom på at priserne i Parkcafeen stiger fra den 5. februar.

 

Cykelskole

Foreningen Scandinavia Restore Hope fortsætter nu sin cykelskole for voksne. Så har du aldrig lært at cykle, får du nu chancen. Det foregår hver lørdag kl. 14 fra Ved Byskellet 3-5, kld. (altansiden).

 

 

Fællesspisning på Nørrebrogade

Tirsdag den 6. februar kl. 17.30 er der fællesspisning i fælleshuset på Nørrebrogade 120. Menuen står på hakkebøf med bløde løg. Husk eget service! Alle er velkomne til fællesspisning - det koster 30 kr. pr. voksen og er gratis for børn under 14 år ifølge med en voksen. Der er tilmelding hos Mia på 4214 8607.

Lørdagsklub i Vangdalen

Hver lørdag kl. 17-21 mødes en gruppe kvinder og deres børn i Ved Byskellet 3-5, kld. til en hyggelig snak og socialt samvær. Der er kaffe og te på kanden og man skiftes til at medbringe lidt kage. Én gang om måneden skiftes man til at medbringe noget mad.

Hvis du har lyst til at være en del af fællesskabet, så kom forbi og mød nogle af dine naboer, Børn skal være ledsaget af en voksen. For flere oplysninger kan du kontakte Louise på 4214 8613 eller Yeter på 4699 1232.

 

Nyt fra Skt. Andreas Kirke

Kirkekrummerne er en klub for børn, som går i 3.-6. klasse og som elsker at have det sjovt. Det er gratis, og der er åbent hver onsdag kl. 17:00-19:00 i Andreashuset på Hadsundvej 79 (lukket i uge 7). Udover at lege, tage på ture, grine og meget mere, spiser vi også aftensmad sammen – hver gang. Der vil også altid være nogle voksne, som kan hjælpe med lektier, hvis det driller.

Fastelavn: Lørdag den 10. februar kl. 14 holdes der fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning for både børn og voksne og fastelavnsboller og varm kakao til alle. Klovnen Tapé kommer også forbi. Det er gratis at deltage og udklædning er ikke et krav. Der er tilmelding til Kirkekontoret på kontor@andreaskirke.dk eller tlf. 8643 2902 senest onsdag den 7. februar.

Babysalmesang onsdage kl. 10-11 i Skt. Andreas Kirke.

Salmesang og leg for børn i alderen 1-3 år onsdage kl. 15-16 i kirken.

Fontænen er et tilbud til alle over 30 år om socialt samvær og aktiviteter. Det foregår hver tirsdag  kl. 10-13 i Andreashuset på Hadsundvej 79.

Foodbank - i samarbejde med Venligboerne Randers. Her bliver der indsamlet og udleveret langtidsholdbar mad og hygiejneartikler til de mest trængende. Du kan aflevere donationer til Foodbanken i kirkekontorets åbningstid. Her kan man også få udleveret en pose med madvarer.

Infrastrukturprojekt i Glarbjergvejområdet

Arbejdet med at omformere området imellem blokkene i Glarbjergvejområdet skrider planmæssigt frem. Du kan følge med i projektet ved at følge dets facebookside, hvor du kan se billeder og læse nyt om hvordan arbejdet skrider frem.

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. mandag, onsdag og fredag kl. 18-20. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken, og der er altid kaffe på kanden. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.

Børnedisko: Der er børnedisko i Parken fredag den 2. februar kl. 18.30-21 for medlemmer. Der er mulighed for at vinde slik til konkurrencer.

Fædreklub: Fædreklubben Far Away mødes hveranden torsdag (lige uger) kl. 18.30 i Parken. Nye medlemmer er velkomne!

Familiesvømning: Hver lørdag kl. 10-12 (ikke i skoleferier)

Fastelavn: Der er fastelavnsfest søndag den 11. februar. For nærmere oplysninger se opslag og facebook.

MGP-aften: Den 17. februar kl. 20 afholdes MGP 2018. Kom og se det i Parken sammen med dine venner.

Generalforsamling: Sæt kryds i kalenderen den 8. marts, hvor foreningen holder generalforsamling.

Hold også øje med opslag og facebook for foreningens øvrige aktiviteter.

Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort.

 

Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen mødes hver fredag til hyggeligt samvær og forskellige aktiviteter i Andreashuset på Hadsundvej 79 kl. 10.30-14.30. Alle kvinder og piger over 15 år er velkomne til hyggeligt samvær. Foreningen holder generalforsamling den 2. marts.

Nordbyens Motion

Der er stadigvæk få pladser på zumba og børneholdet, men ellers er alle pladser besat.

Mandag kl. 16-17: Sjov for børn med Susanne (fra 2 år ifølge med en voksen). Nørrevangsskolen lille gymnastiksal

Mandag kl. 19-20: Zumba med Sevgi (voksne og børn fra 12 år ifølge med en voksen) Nørrevangsskolen lille gymnastiksal

Tirsdag kl. 19-20: Vandgymnastik med Marianne (fra 16 år) Tillægshold ekstra 75 kr/sæson.

Onsdag kl. 16.30-17.30: Pilates med June (fra 16 år) Center Rosenvænget, P. Knudsens Vej 6A, mødelokalet

Onsdag kl. 17.30-18.30: Yoga med June (fra 16 år) Center Rosenvænget, P. Knudsens Vej 6A, mødelokalet

Tilmelding og betaling ved bankoverførsel til reg. 5395 kontonr. 0537022. Angiv tlf. nr, e-mail, fødselsdato og hvilke hold du vil gå på. Kontingentet er på 250 kr. pr. sæson (+75 kr. hvis du vil gå til vandgymnastik).

Nordbyens Motion holder generalforsamling den 7. marts.

Følg med på foreningens facebook-side, hvorigennem du også kan kontakte bestyrelsen.

 

Nordre Fælleds Venner

Gågruppen mødes hver mandag kl. 13 ved Parkcafeen på Flyvervej 5 til en gåtur i naturen - i samarbejde med Ældre Sagen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf. 26 14 43 91.

Følg med på foreningens facebook-side for at se andre aktiviteter og smukke billeder fra området.

Du kan blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Det koster 50 kr. pr. husstand om året.

Weltklasse!