Bysekretariatets nyhedsbrev for decembermåned 2016

05-12-2016

Nyhedsbrev - December 2016

Du modtager hermed Bysekretariatets nyhedsbrev for decembermåned, hvor du kan læse om nogle af de mange aktiviteter, Bysekretariatet og de mange foreninger i området tilbyder beboerne i Randers Nordby. Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside www.bysekretariatet.dk, hvor du kan læse meget mere om alle aktiviteterne i Nordbyen, og se en ugekalender over de faste aktiviteter.

 

 

Glædelig jul og godt nytår

Bysekretariaets medarbejdere ønsker alle en glædelig jul og godt nytår. Vi glæder os til at tage hul på næste år, der blandt meget andet byder på afslutning af den nuværende helhedsplan og opstart af en ny.

Bysekretarietet holder lukket fra og med den 23. december og har åbent igen fra mandag den 2. januar.

 

Regnskovstur for babycaféerne i Randers Nordby

Har du børn under 2 år og bor i Vangdalen, Glarbjergvejområdet eller Jennumparken? Så har du mulighed for at komme med på en udflugt til Randers Regnskov. Du er også velkommen til at tage dine andre børn under 6 år med. Vi mødes udenfor Randers Regnskov den 20. december kl. 10. Herefter er der mulighed for at gå på opdagelse i de forskellige kupler. Kl. 12 mødes vi i caféen og spiser frokost sammen, og herefter bestemmer man selv om der er krudt til mere eller om man vil hjem. Det er gratis at deltage - også frokosten er gratis. Der er bindende tilmelding hos Mia på 4214 8607 eller på mbn@msbolig.dk.

 

Julegaveværksted

Traditionen tro holdes der igen i år julegaveværksted for skolebørn fra Jennumparken, Vangdalen og Glarbjergvejområdet og deres voksne. Børnene har mulighed for at lave julegaver til familie og venner og der vil være forskellige kreative værksteder. Der er plads til omkring 20 børn pr. gang, så hvis du skal være sikker på en plads, skal du tilmelde dig hos Mia på 4214 8607.

Datoer for julegaveværksteder:

Den 6. december kl. 15-17 på Ved Byskellet 3-7, kld.

Den 8. december kl. 15-17 på Falkevej 35, kld.

Den 15. december kl. 14.30-16.30 i Parkcafeen på Flyvervej 5.

Alle gangene er der fællesspisning bagefter - se længere nede.

 

 

 

 

 

Computerundervisning

Der er computerundervisning for begyndere hveranden mandag (i lige uger) i Bysekretariatet og hver torsdag på Nørrebrogade 138, kld. Begge dage er der undervisning i tidsrummet kl. 10-12. Kontakt Tina på tinahastrup@gmail.com eller Claire på 4214 8608 for nærmere info.

Husk at hvis du har brug for at låne en computer, så står der to computere til rådighed i Parkcafeen i åbningstiden.

Hver anden torsdag (i ulige uger) kl. 19-21 mødes Ubuntu Randers i lokalerne på Husarvej 20, kld. Her handler det om såkaldte open source-programmer og styresystemer, og alle er velkomne til at komme forbi og høre mere.

 

Lektiehjælp for unge og voksne

Vidste du at hvis du er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, så kan du få individuel lektiehjælp i Bysekretariatet eller ved en af de tilknyttede frivillige? Hvis du har lyst til at vide mere - enten fordi du vil være frivillig eller fordi du har brug for hjælp med lektierne - kan du kontakte Sonja på 4214 8604.

I øjeblikket mangler vi en frivillig til lektiehjælp af en ung, der læser til tandklinikassistent - er det dig, eller kender du én? Så kontakt Sonja på ovenstående telefonnummer.

 

 

Teaterforestilling ved Nordbyens teaterskole

Søndag den 4. december kan du se hele to teaterforestillinger lavet af to grupper børn fra Nordbyen, der i efteråret har gået på Teaterskolen Kastali'as afdeling i Nordbyen. Kl. 13 er det 10 skønne piger og en sej dreng, der opfører "One boy and all the girls" og kl. 17 er det 10 superpiger, der opfører "Super Girls". Det foregår på Underværket på Stemannsgade 9c og der er gratis entré.

Nabocafé i Vangdalen

En gruppe beboere vil hver lørdag kl. 15-20 stå for en nabocafé i lokalerne på Ved Byskellet 3-7, kld. Alle beboere er velkomne forbi til en kop kaffe eller te.

 

 

 

Fællesspisninger

Torsdag den 15. december er der fællesspisning i Parkcafeen - der er dog allerede udsolgt!

Næste fællesspisning i Glarbjergvejområdet er torsdag den 8. december på Falkevej 35, kld.

I Vangdalen er der fællesspisning på Ved Byskellet 3-7, kld. tirsdag den 6. december.

Forud for alle tre fællesspisninger er der julegaveværksted, som du kan læse mere om her i nyhedsbrevet.

Hold øje med opslag og facebook for nærmere oplysninger om fællesspisningerne.

Husk at alle beboere i Nordbyen er velkomne til alle fællesspisninger på tværs af de tre områder.

 

 

Babycaféerne

Babycaféen på Husarvej 20, kld. holder åbent hver tirsdag kl. 10-12.

Babycaféen i Vangdalen har åbent hver anden mandag kl. 10-12 (i ulige uger).

Begge steder er der en sundhedsplejerske til stede hver gang og du kan få målt og vejet dit barn, og få en snak med sundhedsplejersken og de andre forældre om livet som småbørnsfamilie. Derudover vil der være vekslende oplæg og undervisning, som man kan deltage i .

Programmet for efteråret i begge babycaféer kan du finde på Bysekretariatets hjemmeside.

Kontakt Mia for flere oplysninger på 4214 8607 eller mbn@msbolig.dk

 

 

 

 

Parkcafeen

I Parkcafeen har du mulighed for at nyde et måltid mad, tage en kop kaffe sammen med andre beboere i området, låne en computer, læse dagens gratisavis eller tage et spil.

Åbningstider:

Mandag-fredag kl. 8.30-13.00 og 15.00-18.45

Morgenmaden serveres kl. 8.30-9.30, frokost kl. 11.30-12.30 og aftensmad kl. 17-18.30

Se oplysninger om menu og gældende priser her

Parkcafeen holder juleferie fra og med den 22. december og åbner igen mandag den 2. januar.

 

Lodtrækning om Regnskovbilletter
Kunne din familie godt bruge en hyggelig udflugt i juledagene? Det kunne måske være den ekstra pakke under træet?
Randers Regnskov har foræret Bysekretariatet familiebilletter til familier fra Vangdalen, Glarbjergvejområdet og Jennumparken. Billetterne kan bruges mellem den 20. og den 30. december 2016 og hver billet giver 2 voksne og 2 børn (3-11 år) adgang til regnskoven.
Hvis I vil være med i lodtrækningen om en familiebillet så skriv til Kirsten på kit@msbolig.dk, senest torsdag d. 15. december kl. 12.00. HUSK: at skrive navn, adresse og telefonnummer i mailen.
Lodtrækningen foregår til fællesspisningen d. 15. december i Parkcafeen og de heldige familier får direkte besked.
Der er max. en familiebillet pr. husstand og de må ikke videresælges.

Kom gratis til fodbold

Randers FC og Bysekretariatet har indgået et samarbejde under overskriften "Stop billetspild". Randers FC har aftalt med deres sponsoerer at de billetter til hjemmekampene, de får i kraft af sponsoratet og af en eller anden grund ikke bruger, kan komme beboerne i Nordbyen til glæde. Det vil variere fra kamp til kamp hvor mange billetter, sponsorerne sender videre. Billetterne er gratis og uddeles efter først til mølle-princippet - og må selvfølgelig ikke sælges videre.

Op til en hjemmekamp vil der komme et opslag på Bysekretariatets facebookside med nærmere vejledning om hvordan du får fat i billetterne. Som regel vil du skulle sende en mail til randersfc@msbolig.dk, hvor du skal oplyse navn, adresse, antal billetter (max 4 pr. husstand) og om du kan printe selv eller vil hente billetten enten i Bysekretariatet eller hos Aktivitetsforeningen i Jennumparken.

 

Undervisning i sprog

Der er danskundervisning hver tirsdag kl. 8.30 til 10.30 i mødelokale 2 i Bysekretariatet på Flyvervej 5. Det er såkaldt fvu-undervisning, dvs. forberedende voksenundervisning og det er både for dem med dansk som modersmål og som andetsprog. Det er AOF Randers, der står for undervisningen. Hvis du tror det er noget for dig, er du velkommen forbi.

Du kan også komme til engelskundervisning for begyndere i Bysekretariatet hver tirsdag kl. 11-12 og hver onsdag kl. 14-15. Og hver onsdag kl. 15-16 er der engelsk samtaletræning for elever i de større klasser i folkeskolen.

 

Myretuen

I løbet af de næste uger begynder lokale håndværkere i samarbejde med Randers Produktionshøjskole at opføre det nye bynaturrum, Myretuen, på skellet mellem byen og naturen ved enden af Gl. Jennumvej, De sidste penge til projektet er bevilget af A.P. Møller-fonden og hvis alt går vel vil det nye mødested i Nordbyen stå færdigt i løbet af sommeren 2017. Det bliver spændende at følge byggeriet, og det bliver endnu mere spændende at tage det i brug.

Sprogcafé

Hver onsdag kl. 15 til ca. 16.30 i Parkcafeen på Flyvervej 5 afholdes der såkaldt sprogcafé. Det handler kort og godt om at tale dansk sammen. Det er en mulighed for dem, der ikke taler så godt dansk endnu til at øve sig, sammen med dem, der enten har dansk som modersmål eller taler det rigtig godt. Er du en af de sidstnævnte og har du lyst til at hjælpe dine naboer med at blive bedre til at tale dansk, er du meget velkommen forbi til en hyggelig eftermiddag - hvor I måske kan øve jer i at sige rødgrød med fløde sammen!

Bibliotek uden reoler

Randers Bibliotek fortsætter med at være til stede i Nordbyen og laver et bibliotek uden reoler. Det betyder at du vil kunne møde medarbejdere fra biblioteket forskellige steder i Nordbyen og til forskellige aktiviteter. Især vil du kunne møde Dorthe Andreasen de næste måneder, hvor hun vil vise os i Nordbyen, hvad man kan bruge biblioteket til andet end at låne bøger. Dorthe vil også gerne høre din mening om biblioteket og om hvordan du bruger det. Tag godt imod hende, når du møder hende!

 

Nyt fra foreningerne i Nordbyen:

 

Nordbyens Motion

Mandag kl. 16-17 på Nørrevangsskolen: Sjov for børn med Gitte (børn fra 2 år sammen med en voksen).

Mandag kl. 19-20 på Nørrevangsskolen: Zumba med Sevgi (voksne - børn over 12 år iflg. med voksen).

Tirsdag kl. 19-19.30 og 19.30-20 på Nørrevangsskolen: Vandgymnastik med Marianne (voksne fra 16 år - vær opmærksom på at det koster 75 kr. ekstra at gå på disse hold)

Onsdag kl. 16.30-17.30 på Rismølleskolen: Pilates med June (voksne fra 16 år)

Onsdag kl. 17.30-18.30 på Rismølleskolen: Yoga med June (voksne fra 16 år)

Torsdag kl. 16-17 på Nørrevangsskolen: Zumba og sjov for børn med Michella (børn fra 6 år)

Det koster kun 250 kr. pr. sæson at være medlem af Nordbyens Motion - og kun 75 kr. ekstra for vandgymnastik. Følg med på foreningens facebook-side for evt. ændringer.

Foreningens formand, Marianne Clemmensen, kan træffes på marianne.clemmensen@privat.dk eller på tlf. 2042 5045 efter kl. 17.

 

Nordre Fælleds Venner

Gågruppen mødes fortsat hver mandag kl. 13 ved Parkcafeen på Flyvervej 5 til en gåtur i naturen - nu i samarbejde med Ældre Sagen. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis. Yderligere oplysninger kan fås hos Else Jensen tlf. 26 14 43 91.

Følg med på foreningens facebook-side for at se andre aktiviteter og smukke billeder fra området.

Du kan blive medlem af foreningen Nordre Fælleds Venner og dermed støtte op om arbejdet med området. Det koster 50 kr. pr. husstand om året.

Der efterlyses stadigvæk frivillige hænder til pasning og plejning af området og til at være med til at lave aktiviteter for foreningen. Kontakt formand Eske Thøgersen på tlf. 8640 8004 eller på nfvenner@gmail.com, hvis du vil vide mere.

 

 

Bydelsmødreforeningen
Bydelsmødreforeningen holder  åbent hver fredag fra kl. 10.30-14 på Husarvej 20, kld. Der er forskellige aktiviteter, som syning, avislæsning, madlavning og hyggesnak, og foreningen arrangerer også forskellige udflugter for medlemmerne.

Alle kvinder og piger over 15 år kan blive medlemmer af foreningen. Det koster 100 kr årligt. Det er stadig gratis at benytte sig af bydelsmødrenes rådgivning. Du er også velkommen til at besøge foreningen inden du beslutter dig for om du vil blive medlem.

 

 

Aktivitetsforeningen Jennumparken

Julebanko: Lørdag den 3. december kl. 18-sent i Beboerhuset. Det koster 15 kr. plade og salg af plader starter kl. 18. Selve banko starter kl. 19.

Juletræsfest: Søndag den 4. december kl. 13-16 i Beboerhuset. Der har været salg af billetter.

Juleudflugt til Den Gamle By: Lørdag den 10. december kl. 10-16. Kom og nyd en hyggelig dag i Den Gamle By i Aarhus og oplev hvordan man holdt jul i gamle dage. Billetter koster 30 kr, for voksne og er gratis for børn. Der er begrænset antal pladser og sidste salg er i Parken den 7. december.

Der er åbent i Parken på Husarvej 26, kld. mandag, onsdag og fredag kl. 18-20. Der er mulighed for at købe slik, slush ice, chips, toast og sodavand i Parken, og der er altid kaffe på kanden. Alle er velkomne i Parken - også ikke-medlemmer.

Børnedisko: Der er børnedisko i Parken på Husarvej 26, kld. fredagene 2. og 9. december kl. 18.30-21.

Familiesvømning er hver lørdag kl, 10-12 på Nørrevangsskolen.

Linedance er hver torsdag kl. 18.30 til 21 på Østervangsskolen.

Hold også øje med opslag og facebook for foreningens øvrige aktiviteter. Det er også her du kan se vinderne i foreningens julekonkurrence, hvor der udtrækkes lod blandt alle foreningens medlemmer pr. 1. december.

Alle kan blive medlemmer af Aktivitetsforeningen Jennumparken, det koster 360 kr pr. husstand årligt. Bor du i Jennumparken betaler du allerede kontingent over huslejen og skal blot henvende dig i Bysekretariatet for at få medlemskort. Bor du udenfor Jennumparken og melder dig ind nu, får du gratis medlemsskab i resten af 2016!

 

 

 

 

Foreningen Barnets Sag

Foreningen har åbent for aktiviteter for børn i deres familiehus på Husarvej 32, kld. Der er åbent to aftener om ugen: tirsdag og torsdag kl. 18-21 med aktiviteter for børn og rådgivning til familier, især omkring kvindeproblemer.

Kontakt gerne foreningens formand Nijole på 4022 2288 hvis du har spørgsmål.

Weltklasse!