BiStaden åbner

Tarzanbane.jpg
27-04-2015

 

Nyt friluftsområde åbner i
 
Randers
 
Den 30. april åbner et nyt friluftsområde med blandt andet naturlegeplads, bålhytte og frugtplantage på Nordre Fælled i Randers. Alle borgere i Randers er inviteret til indvielsen af området, der har fået navnet BiStaden.
"Vi håber, at mange vil møde op og være med til at indvie dette nye naturrum på Nordre Fælled i Randers. Der vil være masser af hyggelige aktiviteter for både børn og voksne, og det vil være muligt at få et godt indblik i, hvad der allerede er sket i udviklingen af hele Nordre Fælled som naturområde – og hvad der er i tankerne," siger Louise Hou Kragh, Sekretariatsleder i Bysekretariatet.
Friluftsområdet har fået navnet BiStaden, og det er bygget af elever fra Randers Produktionshøjskole. Indvielsen finder sted torsdag den 30. april, og alle borgere i Randers er inviteret.
BiStaden er et natturrum fyld med oplevelser
Området er døbt BiStaden, fordi der er et naturrum, der ligger i umiddelbar forlængelse af byen. Her er en naturlegeplads, hvor børnene kan lege. Der er en bålhytte, hvor det er muligt at lave medbragt mad over bål. Og en frugtplantage, hvor man med tiden kan komme og plukke frugter og bær.
Desuden er der ansat en naturvejleder, der laver natur- og fritidsaktiviteter og arrangementer på Nordre Fælled i samarbejde med blandt andet frivillige og foreninger.
"Vi har tænkt rigtig meget over at gøre BiStaden attraktiv for så mange som muligt. Det er et oplagt sted for familier at besøge, men skoler kan også bruge det som led i undervisningen, ligesom man sagtens kunne forestille sig at holde forskellige naturarrangementer på stedet," siger Søren Schmidt, Naturvejleder på Nordre Fælled.
Tæt partnerskab
BiStaden er støttet økonomisk af Friluftsrådet, og etableringen er sket som et led i et langsigtet mål om at udvikle hele Nordre Fælled som et spændende naturområde. Området, der er ejet af Naturstyrelsen, er på 140 hektar, og byder ud over BiStaden allerede på både shelters, hundeskov og gode løbe- og gå ruter. Men der er altså mere på tegnebrættet.
"Der er et tæt samarbejde mellem Randers Produktionshøjskole, Naturstyrelsen, Randers Kommune, Bysekretariatet og den frivillige venneforening Nordre Fælleds Venner. Det er allerede i dag et spændende naturområde, men vi har et klart mål om at gøre det endnu mere attraktivt for alle borgere i Randers," siger Louise Hou Kragh, Sekretariatsleder i Bysekretariatet.
 
-- FAKTA --
Indvielse af BiStaden
Alle borgere i Randers er inviteret og tilmelding er ikke nødvendig. Man kan vælge at deltage i hele eller dele af programmet. Der vil også være skattejagt for børnene i løbet af dagen, hvor de også får mulighed for at designe og snitte deres egen blyant.
Tid:
Torsdag den 30. april fra klokken 15.00.
Sted:
Ndr. Fælled indgangen ved Garnisonsvej, 8930 Randers NØ
Program:
Kl. 15 Velkomst
Kl. 15.15 Indvielse af det nye bålhus og naturlegepladsen
Kl. 15.45 og 16.45 Rundvisning
Kl. 16- 17 Kaffe, kage og musik
Kl. 17- 19 Hygge, spisning og musik
Kommende arrangement:
Den 10. maj afholder Nordre Fælleds venner sammen med Randers Produktionshøjskole et arrangement på Nordre Fælled i forbindelse med skovensdag, hold øje på venneforeningens facebook side eller på Bysekretariatets hjemmeside www.bysekretariatet.dk .
Weltklasse!